ACTIVE
ADDICTIONS ANONYMOUS
DET
VILDE LIV
ACTIVE
ADDICTIONS ANONYMOUS – DET VILDE LIV
er skabtmanifesteret af
Harishchandra Sharma ToTo and Solvejg Sharma ToTo
Femtende udgave.
Udgivet af: Active Addictions Anonymous World Service Office
Gratis copyright
Kunst forside – Det vilde liv, dag
Kunst bagside – Det vilde liv, nat
Med tilladelse fra: Harishchandra ToTo
De Tolv Trin og de Tolv Traditioner er genoptrykt med henblik
på tilpasning med tilladelse fra AA World Services. Inc
ANERKENDELSER
HVEM
HAR SYGDOMMEN AKTIV ADDIKTION?
De af os,
der ikke kan befri os fra vores besættelse af tanker om alkohol,
stoffer, nikotin, mad, utilfredshed, vores krop, tvangsmæssigt
forbrug, sex, parforhold, venskabsforhold, medafhængighed, destruktive
tanker og følelser, karakterdefekter, arbejde, penge, magt, prestige,
berømmelse, materielle eller åndelige ambitioner eller enhver anden
tanke-besættelse, der driver os til at handle tvangsmæssigt, lider af
sygdommen aktiv addiktion.
På grund af vores aktive addiktion er vi fanget i en konstant strøm af
tanker, der overvælder os og får os til at handle i modstrid med vores
hjertes ønsker, og dette kalder vi besættelse.
Når vi bliver overmandede af sådanne besættende tanker, ender vi med
impulsivt at handle på dem, til tider imod vores vilje, og vi er
således tvangshandlende.
Vores aktive addiktion kan være af en mild, moderat eller alvorlig
art, ligesom det er tilfældet med enhver anden fysisk eller psykisk
sygdom.
I dag findes der mange, der lider under en alvorlig tilstand af aktiv
addiktion og endnu flere, der har en mild eller moderat udgave af
denne sygdom.
Vores erfaring har vist os, at hvad enten vores sygdom er mild,
moderat eller alvorlig sætter den sig over tid i almindelighed i os
som en addiktion til
kronisk utilfredshed
med os selv, med alt og alle overalt på alle eksistensplaner og dermed
med livet selv.
Da vi kom til AcAdAn, opdagede vi imidlertid, at vi kunne lære at leve
et tilfredst liv ved hjælp af Programmet i Active Addictions
Anonymous, hvad enten vores aktive addiktion til kronisk utilfredshed
var mild, moderat eller alvorlig.
HVAD
ER ACTIVE ADDICTIONS ANONYMOUS?
Active
Addictions Anonymous er et ikke kommercielt Fællesskab af mænd og
kvinder for hvem addiktion til kronisk utilfredshed med os selv,
andre, livet og Verden som helhed var blevet et problem.
Programmet i AcAdAn er et Program til fuldstændig afholdenhed fra at
bruge addiktion til kronisk utilfredshed på os selv, andre, livet og
Verden som helhed.
I stedet vælger vi at bruge AcAdAn Programmet til at opnå tilfredshed
med os selv, andre, livet og Verden som helhed.
Der er ingen bånd knyttet til AcAdAn.
AcAdAn er ikke et religiøst Program.
AcAdAn er et åndeligt Program, og som sådan hverken støtter eller
modsætter AcAdAn sig nogen overbevisning, trosretning eller religion;
vi er hverken forbundet med nogen religiøs eller politisk gruppe og er
ej heller forbundet med nogen anden organisation.
Enhver kan slutte sig til os uanset hans/hendes form for aktiv
addiktion, alder, race, seksuel identitet eller seksuelt valg,
politisk overbevisning, tro, religion eller mangel på religion.
Det eneste fornødne for medlemskab af Active Addictions Anonymous er
et ønske om at holde op med at bruge addiktion til kronisk
utilfredshed på sig selv, andre, livet og Verden som helhed.
Vi har ingen medlemsbetaling, ingen forpligtelser at underskrive og
ingen løfter at aflægge for nogen.
Vi er ikke interesseret i hvem eller hvad, der har forårsaget vores
addiktion til kronisk utilfredshed, hvad vi har gjort i fortiden, hvor
meget eller hvor lidt vi ejer, men kun i det vi ønsker at gøre ved
vores problem, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at komme os over
vores addiktion til kronisk utilfredshed.
Nykommeren er den vigtigste person i AcAdAn, fordi vi kun kan beholde
det, vi har modtaget i AcAdAn, ved at give det videre.
Vi har lært fra vores erfaringer i AcAdAn Fællesskabet, at de af os,
der bliver ved med at komme regelmæssigt til vores møder, bliver i
stand til at opnå tilfredshed med sig selv, andre, livet og Verden som
helhed.
Vi er et
Fællesskab af mænd og kvinder, der ønsker at opnå accept af os selv,
andre, livet og Verden som helhed og dermed tilfredshed under alle
omstændigheder, uanset hvad de er, og for at opfylde dette ønske
arbejder vi med Programmet i AcAdAn.
Vi mødes regelmæssigt for at hjælpe hinanden med at komme os over
vores tvangsmæssige brug at vores addiktion til kronisk utilfredshed
ved at dele om vores helbredelses-erfaringer med hinanden og dermed
drage styrke og håb fra hinanden.
Før vi kom til Fællesskabet i Active Addictions Anonymous, kunne vi
ikke acceptere os selv, andre, livet og Verden som helhed.
Vi kunne ikke leve og nyde livet, som andre mennesker kunne.
Vi følte altid, at noget manglede i vores liv, og vi troede, at hvis
vi bare brugte vores addiktion til kronisk utilfredshed til at tvinge
os selv og andre til at arbejde mere, forandre os nok, tænke, føle og
handle anderledes eller blev bedre på nogle områder, ville vi blive i
stand til at acceptere os selv og andre, som vi og de er; og hvis de
andre bare behandlede os bedre, var mere forstående, kærlige og
omsorgsfulde, ville vi blive i stand til at acceptere os selv, dem,
livet og Verden som helhed, som alt er.
De fleste af os indså, at på trods af vores ihærdige anstrengelser for
at forandre os, og på trods at al den kærlighed og omsorg vi modtog
fra andre, var vi stadigt utilfredse med os selv og andre.
Vores manglende evne til at acceptere os selv og livet, som det er,
skabtemanifesterede faktisk vores egne problemer.
Vi følte os addiktede til kronisk utilfredshed med os selv, andre,
livet og Verden som helhed.
Efter at have prøvet alt det vi kunne på egen hånd for at overvinde
vores addiktion til kronisk utilfredshed uden held, søgte vi til sidst
hjælp hos hinanden i Active Addictions Anonymous.
Programmet i Active Addictions Anonymous gjorde det muligt for os at
lære at acceptere vores og andres fire grundlæggende egenskaber som
mennesker - vores begrænsning, uvidenhed, magtesløshed, og dødelighed
- og derved befriede vi os fra de lidelser, der udsprang fra vores
manglende kapacitet til at acceptere os selv og andre som mennesker og
livet, som det er, for et menneske.
Vi havde omsider fundet et Fællesskab med andre, der led under det
samme som os, og sammen flyttede vi os fra vores addiktion til kronisk
utilfredshed med os selv, andre, livet og Verden som helhed til
tilfredshed.
PROGRAMMET
I ACTIVE ADDICTIONS ANONYMOUS
TRIN 1: Vi indrømmede, at vi
var magtesløse over vores addiktion til kronisk utilfredshed - at
vores liv var blevet uhåndterligt.
TRIN 2: Vi kom til at tro på, at en Magt, større end os selv, kunne
føre os til tilfredshed.
TRIN 3: Vi tog en beslutning om at lægge vores vilje og vores liv over
til omsorgen fra vores Højere Magt, sådan som vi forstod den Magt.
TRIN 4: Vi foretog en grundig og uforfærdet ransagelse af os selv.
TRIN 5: Vi indrømmede den nøjagtige beskaffenhed af vores karakter
overfor os selv, vores Højere Magt, et andet menneske og vores AcAdAn
Fællesskab.
TRIN 6: Vi blev helt rede til at tillade vores Højere Magt at befri os
fra vores karakterdefekter.
TRIN 7: Vi bad ydmygt vores Højere Magt om at befri os fra vores
karakterdefekter.
TRIN 8: Vi lavede en liste over alle dem, vi havde gjort fortræd,
begyndende med os selv, og blev villige til at give genoprejsning til
alle.
TRIN 9: Vi gav genoprejsning til os selv og andre, undtagen hvis det
ville skade os eller andre yderligere.
TRIN 10: Vi fortsatte med at foretage personlig ransagelse, og når vi
tog fejl, indrømmede vi det straks.
TRIN 11: Gennem bøn og meditation søgte vi at forbedre vores bevidste
kontakt med vores Højere Magt, sådan som vi forstod den Magt, idet vi
kun bad om kundskab om vores Højere Magts vilje for os og om kraften
til at udføre den.
TRIN 12: Efter at have fået en åndelig opvågnen som en følge af disse
Trin, praktiserede vi disse principper i alle vores forehavender og
gav AcAdAns budskab videre til andre, der led under addiktion til
kronisk utilfredshed.
Det kan
virke som en enorm opgave for os at udføre dette Program, når vi lige
er blevet introduceret til AcAdAn, men det forventes ikke af os, at vi
gør det hele med det samme.
Det er også vigtigt at minde os selv om, at vi udviklede ikke vores
addiktion til kronisk utilfredshed på én dag, og vi kommer os heller
ikke på én dag, så husk – TAG DET ROLIGT!
En ligegyldig eller intolerant holdning overfor jordiske og åndelige
principper kan ødelægge vores helbredelsesproces.
Fire af disse principper, der er væsentlige for vores helbredelse er
ærlighed, åbensindethed, villighed og ydmyghed.
Når vi anerkender dette og tager disse fire principper til hjerte, er
vi godt på vej.
Vi føler, at vores tilnærmelse til vores addiktion til kronisk
utilfredshed er særdeles terapeutisk, fordi den helbredende kraft fra
to eller flere mennesker, der hjælper hinanden med at befri sig fra
deres addiktion til kronisk utilfredshed er uden sidestykke.
Vi tror, at jo hurtigere vi tager os af vores problemer i vores
daglige liv, hvad enten de er materielle, fysiske, rum-tid mæssige,
følelsesmæssige, tankemæssige, sociale eller åndelige, desto hurtigere
bliver vi i stand til at leve med tilfredshed.
Den eneste måde, hvorpå vi kan undgå at vende tilbage til vores
addiktion til kronisk utilfredshed, er ved ikke at tage vores
utilfredshed i brug.
Hvis du er som os, ved du, at én situation, der modtages med
utilfredshed, skabermanifesterer et væld af konsekvenser.
Vi lægger stor vægt på dette, for vi ved, at når vi bruger
utilfredshed i en hvilken som helst form, aktiverer vi vores addiktion
til kronisk utilfredshed endnu en gang.
Før vi kom til AcAdAn opfattede mange af os vores krav om, at vi
skulle være forståede, beundrede, respekterede, perfekte, sunde,
smukke, rige og så videre, og at andre i vores liv skulle være
fuldendt kærlige, omsorgsfulde, givende, forstående, tolerante og så
videre, som retfærdige og rimelige, men vi har ikke råd til at være
forvirrede på dette punkt.
Disse krav skabermanifesterer
utilfredshed.
Vi er mennesker, der lider under en addiktion til kronisk utilfredshed
med os selv og dermed med andre og vores liv samt Verden som helhed,
og vi må afholde os fra at bruge vores addiktion til kronisk
utilfredshed i alle dens former og forklædninger for at blive i stand
til at komme os.
Ligesom enhver af os som
individuelle medlemmer af Active Addictions Anonymous finder vores
plads i Fællesskabet og i Verden som helhed, finder gruppen sin plads
i Fællesskabet og i Verden som helhed ved hjælp af de Tolv Traditioner
i Active Addictions Anonymous.
TRADITION 1: Vores fælles velfærd bør komme først; vores personlige
helbredelse afhænger af vores gruppes enhed, og gruppens overlevelse
afhænger af hvert individuelt medlems følelse af at tilhøre gruppen.
TRADITION 2: For vores gruppe-formål er der kun én endelig autoritet,
en kærlig Højere Magt, sådan som den Magt kommer til udtryk gennem
vores Gruppesamvittighed. Vores ledere er betroede tjenere; de
bestemmer ikke.
TRADITION 3: Det eneste fornødne for medlemskab af Active Addictions
Anonymous er et ønske om at holde op med at bruge addiktion til
kronisk utilfredshed.
TRADITION 4: Enhver AcAdAn gruppe er selvbestemmende undtagen i sager,
der påvirker AcAdAn som helhed; på samme måde har ethvert medlem af
gruppen retten til at være selvbestemmende undtagen i sager, der
påvirker gruppen eller AcAdAn som helhed.
TRADITION 5: Enhver gruppe har kun ét grundlæggende formål – at give
budskabet om helbredelse videre til andre, der lider af addiktion til
kronisk utilfredshed.
TRADITION 6: En AcAdAn gruppe bør aldrig godkende, finansiere eller
låne AcAdAn navnet ud til noget beslægtet forehavende eller
udenforstående foretagende for, at problemer med ejendom, penge, magt
og prestige ikke skal aflede os fra vores grundlæggende formål.
TRADITION 7: Enhver AcAdAn gruppe bør klare sig selv fuldt ud og afslå
bidrag udefra.
TRADITION 8: Active Addictions Anonymous bør altid forblive
ikke-professionel, men vores service-centre kan ansætte særlige
medarbejdere.
TRADITION 9: AcAdAn som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan
skabemanifestere service kommissioner eller komitéer, der er direkte
ansvarlige overfor dem, de tjener.
TRADITION 10: Active Addictions Anonymous har ingen mening om
udenforstående emner; derfor bør AcAdAn navnet aldrig drages ind i
offentlige debatter.
TRADITION 11: Vores politik i offentlige forbindelser er baseret på
tiltrækning frem for agitation; hvad angår internet, presse, radio, TV
og film bør personlig anonymitet altid bevares.
TRADITION 12: Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vores
Traditioner, der til stadighed minder os om, at lade principper gå
forud for personligheder.
Begynd at
arbejde på dit eget Program ved at gennemføre arbejdet med Trin Et fra
Programmet i Active Addictions Anonymous.
Når vi indrømmer blankt overfor vores inderste selv, at vi er
magtesløse over vores addiktion til kronisk utilfredshed, har vi taget
et kæmpe skridt frem mod at acceptere os selv, andre, livet og Verden
som helhed, og dermed har vi taget et kæmpe skridt frem mod
tilfredshed.
Mange af os havde nogle forbehold på dette punkt, fordi vi havde svært
ved at forestille os, hvordan det kunne blive muligt for os at holde
op med at være addiktede til kronisk utilfredshed; men vi foreslår, at
du giver dig selv en chance og er så grundig som muligt fra
begyndelsen.
Gå til Trin To og arbejd derefter med resten af Trinene et efter et
ved hjælp af en sponsor, der sædvanligvis er et erfarent AcAdAn
medlem, som kan vejlede dig gennem trinene, og hvis en sådan person
ikke er til rådighed, er det blevet foreslået, at man kan arbejde med
Trinene på en anden måde ved at danne et helbredelses partnerskab med
et andet AcAdAn medlem og arbejde trinene igennem sammen med
ham/hende, og hvis du ønsker det, kan du endog benytte dig at begge
muligheder.
Gradvist vil din forståelse af Programmet udvikle sig, når du begynder
at opnå resultater, og når du oplever de fordele, der udspringer
af dit arbejde med AcAdAn Programmet.
Kom til vores møder.
Her vil du finde svar på nogle af de ting, der måske foruroliger dig
nu.
Vi foreslår, at du kommer tidligt til møderne og bliver nogen tid
efter møderne for at udvikle en fornemmelse af Fællesskab med de andre
medlemmer.
Hvis du er ude af stand til at komme til et møde af forskellige
grunde, oprethold da en regelmæssig kontakt med Fællesskabet ved at
være i kontakt med medlemmerne i AcAdAn.
Du kan gøre dette person til person eller via telefon, e-mails og chat
rum på internettet.
Hold op med at bruge din addiktion til kronisk utilfredshed en dag ad
gangen.
De fleste af os kan gøre i en time, hvad der kan synes umuligt i en
længere tidsperiode.
Hvis du bliver opslugt af en tanke, der udspringer fra din addiktion
til kronisk utilfredshed, så sæt dig selv på et ”fem minutter ad
gangen” grundlag for at afholde dig fra at tage din addiktion til
kronisk utilfredshed i brug.
Minutter vil vokse til timer og timer til dage, og således kan du
bryde vanen og opnå nogen fred i sindet.
Det virkelige mirakel sker, når du indser, at dit tvangsmæssige behov
for at bruge din addiktion til kronisk utilfredshed er blevet ophævet.
Du er holdt med at være utilfreds og er begyndt at leve et tilfredst
liv.
Mange af os i AcAdAn bruger
denne bekræftelse i vores helbredelse:
BARE FOR I DAG vil mine tanker være på min helbredelse, at leve og
nyde livet uden brug af min addiktion til kronisk utilfredshed mod mig
selv, andre, livet og Verden som helhed.
BARE FOR I DAG vil jeg tro på nogen i AcAdAn, som tror på mig og
ønsker at hjælpe mig i min helbredelse.
BARE FOR I DAG vil jeg bruge mit AcAdAn Program. Jeg vil prøve på at
følge det, så godt jeg kan.
BARE FOR I DAG vil jeg gennem AcAdAn prøve på at få et bedre
perspektiv på mig selv og mit liv.
BARE FOR I DAG vil jeg være uforfærdet, mine tanker vil være hos min
nye familie, mennesker, som ikke bruger addiktion til kronisk
utilfredshed med sig selv, andre, livet og Verden som helhed, og som
har fundet en ny måde at leve på.
Så længe jeg følger denne vej har jeg intet at frygte!
Derfor begyndte vi at undersøge, hvordan enhver af disse fire
egenskaber udtrykte sig på alle planer af vores eksistens – i vores
materielle liv, i vores fysiske liv, i vores rum og tid, i vores
følelsesliv, i vores tankeliv, i vores sociale liv og i vores åndelige
liv.
Dernæst indrømmede vi, hvordan vores manglende accept af vores egen og
andres menneskelighed gav anledning til addiktion til kronisk
utilfredshed med os selv, andre, livet og Verden som helhed, og
hvordan dette gjorde vores liv uhåndterligt.
Efter at have undersøgt hvordan vores addiktion til kronisk
utilfredshed med vores menneskelighed udtrykte sig, så vi også på,
hvordan vi havde prøvet på at flygte fra vores menneskelighed ved at
tage vores addiktion til kronisk utilfredshed i brug.
Vi opdagede, at vores addiktion til kronisk utilfredshed blot var en
af mange udveje vi havde brugt i vores forsøg på at undslippe at komme
ansigt til ansigt med vores fire grundlæggende menneskelige
egenskaber.
For at undslippe vores magtesløshed havde mange af os forsøgt at opnå
magt over forskellige områder af vores liv, der strakte sig fra
renligheden i vores hjem til at indtage høje positioner i samfundet.
Vi forestillede os, at hvis vi blot fik magt over visse mennesker,
steder, ting eller situationer, ville vi blive tilfredse, men selv når
vi følte, at vi havde opnået kontrol over et bestemt område i vores
liv, opdagede vi, at vi, det meste af tiden, alligevel ikke følte os
så magtfulde eller tilfredse, som vi havde håbet på.
Da vi undersøgte sagen endnu nøjere, opdagede vi, at vi ønskede at
opnå kontrol over disse områder, fordi vi håbede dermed at opnå andres
respekt og kærlighed.
Vi forestillede os, at vi var nødt til at opnå, at andre ærede os,
fordi vi troede, at hvis vi blot opnåede det, havde vi opnået deres
kærlighed og respekt, og så ville vi blive i stand til at acceptere os
selv.
Vi udførte mange handlinger for at få andre til at beundre og
respektere os.
Nogle af os forsøgte at opnå dette ved at blive berømte, men vi
opdagede, at selvom mange kendte vores ansigt og genkendte os som en
personlighed, følte vi os stadigt ikke elskede.
Andre af os forsøgte at opnå magt og ære ved at færdes i magtens
korridorer.
Når vi deltog i udformningen af love og regler, følte vi os magtfulde,
selvom vi vidste inderst inde, at vi, i mange tilfælde, lovgav om
noget, som vi ikke forstod ud fra personlig erfaring og derfor ikke
havde viden om det i den sande betydning af viden.
Vi indså, at vi var magtesløse over det, vi var uvidende om, så de
love og regler vi opsatte, var forudbestemte til at skabemanifestere
kaos og blive brudt af dem, det var meningen, at de skulle hjælpe og
skabemanifestere
gode velordnede retningslinjer for.
Så vores magtfuldhed var en maske, vi bar, i håbet om at opnå andres
respekt og kærlighed.
Atter andre af os forsøgte at opnå magt og ære i vores søgen efter
selv-accept og tilfredshed ved at erhverve os materielle rigdomme
langt ud over det, vi havde brug for, og når vi brugte disse rigdomme
til at købe andres hjælpende hænder til at opfylde vores behov og
ønsker, følte vi os magtfulde og håbede, at andres udtryk for respekt
og kærlighed overfor os kunne hjælpe os til bedre at acceptere os selv
og dermed finde tilfredshed.
Men vi blev opdagede, at vi godt vidste inderst inde, at vi
manipulerede andre til at vise os respekt og kærlighed ved hjælp af de
pengemæssige fordele og gaver, vi gav dem.
Vi indså, at vi narrede os selv, når vi troede, at disse midler gav os
andres respekt og kærlighed.
Selv hvis det skulle lykkes os at få andre til at elske og respektere
os, ville det stadigt ikke fremkalde vores egen kærlighed og respekt
for os selv, så vi havde brug for at udvikle respekt for og kærlighed
til os selv for at blive i stand til at opnå tilfredshed.
Så vi gav slip i vores forsøg på at opnå respekt og kærlighed fra
andre på den måde, og i stedet begyndte vi at bruge vores tid, energi,
interesser og penge på at bygge vores eget liv op til vores egen
tilfredshed.
Nogle af os ophobede åndelige rigdomme langt ud over vores
eksistentielle behov i vores forsøg på at opnå magt og ære og dermed
selv-accept og tilfredshed.
Vi håbede, at vi kunne bruge disse rigdomme til at opnå andres
kærlighed og respekt, men vi opdagede, at selvom de var taknemmelige
for de oplysninger, vi gav videre til dem, gav det os ikke den
kærlighed og beundring, vi søgte at opnå fra dem.
Ofte granskede de kritisk vores liv og vores karakter, og de følte sig
svigtet, når de fandt ud af, at vi også var menneskelige og derfor
begrænsede, uvidende, magtesløse og dødelige/foranderlige.
Ligegyldigt hvor mange åndelige oplysninger vi gav videre blandt os,
indså vi, at vi stadigt havde brug for at acceptere hinandens
menneskelighed og fejlbarlighed.
Vi opdagede også, at når mange søgte vores vejledning, havde vi en
tilbøjelighed til at føle os hævet over andre, og dette gav anledning
til hovmod i os.
Denne udvikling var i skarp modstrid med vores sande åndelige og
jordiske mål, hvoraf et er ydmyghed, der består i hverken at føle os
som mere eller mindre end nogen anden skabningmanifestation og således
blive i stand til at favne os selv og andre på alle eksistensplaner.
Derfor kunne selv disse forsøg på at opnå magt, ære og accept ikke
forhindre os i at føle os fortabte, magtesløse og utilfredse.
Vi indså også, at den åndelige visdom, vi var velsignet med, var
iboende i enhver af os som en naturlig del af vores væsen, så det var
ikke vores opgave at overtale andre til at tro på noget, der ikke var
sandt for dem, men deres egen opgave at søge hjælp til at komme i
kontakt med deres indre viden.
Selv når det lod til, at det var lykkedes os at få andre til at ære
os, opdagede vi, at dette ikke bragte os nærmere selv-accept og
tilfredshed på nogen mulig måde.
Vi havde været så sikre på at det var det, der skulle til for, at vi
kunne komme til at acceptere os selv, at vi havde prøvet på at
benægte, at det ikke var gennem andre, at vi opnåede selv-accept, men
gennem vores egen accept af os selv.
Andre af os forsøgte at opnå magt og ære ved at hæve vores
energiniveau ud over det, der var naturligt muligt for os, ved at
indtage forskellige kemiske substanser, der var skadelige for vores
krop og vores sind, for at tvinge vores krop og vores sind til at yde
flere resultater, end de ellers var i stand til.
Nogle af os brugte også disse midler til at lukke af for vores
addiktion til kronisk utilfredshed, men vi indså, at dette var en
midlertidig løsning, for der kom uvægerligt et tidspunkt, før eller
senere, hvor vores foretrukne stof vendte sig imod os.
Nogle af os forsøgte at bruge fysisk eller psykisk vold som vores
midler til at opnå vores egen eller andres respekt og kærlighed.
Vi troede, at vi kunne tvinge os selv eller andre til at respektere og
elske os uden at forstå, at vores og deres evne til udvise kærlighed
og respekt ikke afhang af vores eller deres vilje og ønske om at
udvise respekt og kærlighed, men af vores og deres erfaringer og
eksistentielle udvikling.
Vi forsøgte at tvinge os selv eller andre til underkastelse ved hjælp
af fysisk vold såsom at såre eller skade vores egen eller andres
fysiske krop på mange forskellige måder og ved hjælp af truende adfærd
overfor andre såsom at råbe, smække med døre, smide og ødelægge ting.
Emotionelt og tankemæssigt greb vi til at håne, nedværdige,
latterliggøre, belære eller gøre os kloge på vores egne eller andres
beslutninger og skæbner for at komme til at føle os overlegne i
forhold til andre som endnu en måde i vores forsøg på at opnå
selv-accept.
Vi kom imidlertid altid til et punkt, hvor det blev tydeligt for os,
at vi ikke opnåede respekt og kærlighed fra andre og vigtigst af alt
fra os selv på denne måde.
I stedet skabtemanifesterede vi frygt og ubehag både i os selv og i
andre.
Så til sidst var vi nødt til at give slip på disse midler i vores
forsøg på at opnå selvaccept og kærlighed og respekt i vores sociale
liv.
Nogle af os forsøgte at blive magtfulde nok til at besejre livet og
døden ved at kaste os over studier af medicin og videnskab i håbet om,
at andre ville komme til os og søge vores hjælp til at hele deres livs
smerter.
Vi håbede, at de, som et resultat af vores hjælp, ville elske og
respektere os, så vi studerede, udførte eksperimenter og opnåede
ekspertise i videnskab og lægekunst
Men lige meget hvor meget viden vi opnåede, måtte vi dog se den
kendsgerning i øjnene, at livet og døden fortsatte, og på trods af
vores store viden og evne til at lette mange sygdomme i livet,
smertede vi dog stadigt enten materielt, fysisk, rum-tid-mæssigt,
emotionelt, tankemæssigt, socialt eller åndeligt.
Vi indså også, at vi måtte stå ansigt til ansigt med døden på et
tidspunkt i vores liv på trods af alle vores anstrengelser for at
overleve og at leve smertefrit, så dette var heller ikke vejen til at
opnå den kærlighed og respekt, vi søgte, hverken fra os selv eller fra
andre.
Da vi accepterede sygdom og død som en uundgåelig del af
menneskelivet, erkendte vi, at vores sygdommes smerter gav os
oplysninger om livet, som ellers ikke var tilgængelige for os, og at
døden gjorde det muligt for os at bevæge os ind på højere
eksistensplaner, når vores fysiske liv var forbi.
Nogle af os blev så modløse over disse erkendelser, at vi trak os
tilbage fra livet, men da vi kom til AcAdAn, besluttede vi at holde op
med at flygte fra livets smerter.
Vi holdt også op med at flygte fra døden i alle dens former, der rent
faktisk kunne udtrykkes i ét ord som ‘forandring’.
Vi begyndte at tage os af vores smerter og de forandringer, der hele
tiden fandt sted i vores liv ved hjælp af vores AcAdAn program, og som
et resultat opdagede vi, at både smerte og forandring er fordelagtige
dele af livet.
Denne opdagelse gav os mod til at undersøge sagen, og vi opdagede, at
oplysning og vækst lå skjult under smerterne og forandringerne i vores
liv.
Så længe alt i vores liv fungerede til vores tilfredshed og ikke
forandrede sig med mindre, det var en forandring, vi selv havde valgt,
standsede vi ikke op for at tænke dybt over meningen eller formålet
med vores liv, men når vi oplevede smerte, eller når vores liv
forandrede sig på måder, vi ikke havde forventet, begyndte vi at
undersøge smertens årsag eller årsagen til forandringen, og i denne
proces voksede vores opmærksomhed overfor og vores forståelse af vores
liv.
De fleste af os frygtede at indrømme, at vi havde brug for drivkraften
i smerten og den ufrivillige forandring i vores liv for at opnå
oplysning, men vi indså, at ikke alene vi, men enhver
skabningmanifestation, er en Ånd, der udforsker de oplysninger, der
ligger skjult under livets smerter og forandringer, hver på vores egen
måde
Vi var således selv ansvarlige for vores smerte.
Derfor havde
vi brug for andres kærlighed og medfølelse og de for vores, fordi vi
havde brug for hjælp fra hinanden på tidspunkter, hvor vi ikke var i
stand til at håndtere livets smerter og forandringer alene.
Som et resultat af denne forståelse spurgte vi ikke os selv, hvordan
vi var skyldige i vores smerter, men hvilket budskab vores smerter
havde at give os, så vi kunne begynde at gøre det, vores smerte
krævede af os, og i denne proces havde vi ofte brug for andres hjælp
til at standse vores smerte.
På samme måde spurgte vi ikke, hvordan eller hvorfor en andens
utilfredshed med hans/hendes smerte opstod, men hvad han/hun ønskede
at gøre ved smerten, og hvordan vi kunne hjælpe.
På denne måde kunne vi hjælpe os selv og andre til at nå frem til
visdommen, der ligger ved roden af smerten og den ufrivillige
forandring.
Når vores smerte således blev brændt til aske, rejste vi os fra asken
med vores nye visdom ligesom mytologiens Fugl Fønix, der brænder til
aske blot for at rejse sig fra asken til et nyt liv på daglig basis.
På trods af denne erkendelse opdagede mange af os, at vi stadigt blev
vrede over vores menneskelige begrænsning, uvidenhed, magtesløshed og
dødelighed på daglig basis.
Når vi blev vrede over vores magtesløshed, foretog vi os mange
forgæves handlinger i et forsøg på at gå hinsides vores magtesløshed.
Somme tider blev vi endnu mere forbitrede, når vi opdagede, at vores
anstrengelser var til ingen nytte, og dermed voksede vores
utilfredshed med os selv og andre.
Efter at være kommet til AcAdAn accepterede vi, at magtesløshed er en
uundgåelig del af vores menneskelighed, så vi gav slip i vores vrede
og accepterede vores magtesløshed.
Da vi holdt op med at bekæmpe vores magtesløshed, begyndte vi at se
velsignelsen i den.
Vi blev i stand til at give slip i områder, vi var magtesløse over, og
på den måde fandt vi ud af at bruge vores penge, vores tid, vores
energi og vores interesser konstruktivt i stedet for at dræne vores
ressourcer i vores forgæves kamp mod vores magtesløshed.
Nogle af os var vrede over vores egen og andres uvidenhed, indtil vi
indså, at ligegyldigt hvor kloge vi er i dag, vil vi altid være
klogere i morgen.
Mange af os havde sat lighedstegn mellem uvidenhed og dumhed og endog
med det onde, og da vi hverken ønskede at være dumme eller onde, havde
vi problemer med at indrømme vores uvidenhed, men da vi accepterede
den kendsgerning, at uvidenhed er en indbygget del af vores
menneskelighed, opgav vi at bebrejde os selv og andre for ikke at vide
bedre.
Som et resultat blev vi i stand til at indrømme vores uvidenhed, og
når vi gjorde det, blev vi mere fredfyldte, fordi vi kunne holde op
med at prøve på vride et gætværk ud af vores hjerne om emner, vi ikke
kendte fra personlig erfaring, og som vi derfor var uvidende om i den
sande betydning af viden, der er den type af viden, der rummer
personlig erfaring, så vi havde ikke længere brug for at have en
mening om alt og alle overalt på alle eksistensplaner.
På den måde bevægede vi os nærmere selv-accept og accept af andre, og
som et resultat blev vi mere tilfredse.
Derudover har mange af os indset, at vi er begrænsede på mange
forskellige måder, men det var svært for os at indrømme dette endog
overfor os selv, fordi vi følte os trodsige, når vi stødte på
begrænsninger af nogen som helst art, og det kunne få os til at føre
krig mod enhver type af begrænsninger.
Vi udsatte vores fysiske krops begrænsninger for enorme udfordringer
ved at udsætte den for fare fra hasarderede handlinger eller kemisk
afhængighed.
Vi udsatte vores tidsbegrænsninger for mange udfordringer ved at
forsøge at lægge flere opgaver ind i vores 24 timer, end det rent
faktisk var muligt at gennemføre, og alligevel blev vi ved med at
kæmpe mod vores tidsbegrænsninger.
Nogle af os blev endog arbejdsnarkomaner i vores forsøg på at
gennemføre mere og mere i vores 24 timer uden nogensinde at synes, at
det var nok.
Vores arbejdsnarkomani fandt sted til skade for andre områder i vores
liv inklusive dette at tage os af vores fysiske krop, vores
emotionelle og mentale velbefindende, menneskerne i vores liv og vores
åndelige velbefindende ved at forsømme at udføre vores daglige bønner
og vores daglige meditations-øvelser.
Vi prøvede også på at være mange steder på én gang og gav det navnet
’multi-tasking og tidsstyring’, og stræbte på den måde efter at være
allestedsnærværende i vores forsøg på at udfordre vores begrænsninger
af rum og tid.
Vi udfordrede os selv følelsesmæssigt ved at benægte følelser, vi
syntes, var begrænsende for vores frihed til at gøre hvad som helst,
vi ønskede, så når vi for eksempel var bange, trodsede vi vores frygt
ved at gøre det, vi frygtede, i stedet for at respektere vores følelse
og arbejde med den, indtil vi var klar til at udføre den pågældende
handling med tillid i stedet for trods.
Vi havde også problemer med at acceptere de begrænsninger, andres
følelser lagde på vores handlinger.
Når vi fandt andre følelsesmæssigt utilgængelige, udfordrede vi dem
ved at påtvinge dem vores nærvær alligevel, og når det resulterede i,
at de blev irriterede eller utålmodige overfor os, blev vi endnu mere
vrede og flyttede os dermed endnu længere bort fra tilfredshed.
På det mentale plan havde vi problemer med at accepterer vores
begrænsede viden og lod som om, vi vidste noget om alting, endog
selvom vi hverken havde personlig erfaring på området eller en boglig
viden om det.
På grund af den følelse af krænkelse, som vi oplevede, når vi kom
ansigt til ansigt med begrænsninger, havde vi forsøgt at fremstille os
selv som grænseløse, så vi blev ude af stand til at indrømme vores
begrænsninger og dermed til at indrømme det, når vi følte, at vores
grænser var blevet overskredet i vores sociale liv.
Dette havde an afgørende indflydelse på vores sociale liv, for derved
blev andre mennesker ikke informeret ordentligt om, hvordan de kunne
være sammen med os på en harmonisk måde uden uafvidende at overskride
vores grænser.
Da vi kom til AcAdAn, begyndte vi langsomt at lære at acceptere både
vores egne og andres begrænsninger.
Som et resultat, holdt vi op med at overbelaste vores kroppe, og i
stedet skabtemanifesterede vi plads i vores dag til bare at nyde livet
som menneske ved at nyde vores krops synssans, høresans smagssans,
lugtesans og følesans i stedet for at overfylde vores dag med
mennesker at møde og ting at gøre.
Vi respekterede vores egne og andres emotionelle følelser, og vi holdt
op med at foregive, at vi vidste noget om alting, og som et resultat
blev vi mere tilfredse.
Vores vigtigste begrænsning er den kendsgerning, at vores fysiske krop
har en begrænset livslængde, og derfor skal vi skilles fra vores krop
på et tidspunkt.
For mange af os var denne kendsgerning skræmmende, men efterhånden som
vi udviklede vores forståelse af vores dødelighed, kom vi til at
indse, at vi er omgivet af død hvert minut af hver dag.
Vi forstod, at hvert eneste minut er anderledes end det minut, der
netop er forbi, og således er det minut, der passerede forbi, gået
bort, og det betyder, at det er afgået ved døden.
Derved blev vi i stand til at forstå, at hvert øjeblik er dyrebart og
er for evigt forbi, når det næste øjeblik fødes, og ved at se på vores
dødelighed gennem dette perspektiv blev den mindre skræmmende, og vi
blev mere tilfredse.
Erkendelsen af vores dødelighed som foranderlighed hjalp os til at se
velsignelsen i den, fordi vi forstod, at hvis alting forblev det samme
minut efter minut, dag efter dag, ville vores glæde over livet snart
forvandles til smerte.
Hvilken grund vi end havde til at være kronisk utilfreds, indså vi, at
det var lige meget, hvordan og hvorfor vi tog vores utilfredshed i
brug.
I Active Addictions Anonymous begyndte vores helbredelse først, da vi
holdt op med at bruge vores addiktion til kronisk utilfredshed, og det
indebar, at vi holdt op med at finde grunde til at være utilfredse
hver dag, endog mange gange om dagen og fandt grunde til at være
tilfredse hver dag, mange gange om dagen i stedet.
Utilfredshed er en ubalance, der påvirker alle områder af vores liv.
Den fysiske del af vores ubalance var vores manglende evne til at
afholde os at bruge vores addiktion til kronisk utilfredshed som en
grund til at opføre os på måder, der truede os selv og andre, såsom at
få hidsighedsanfald, blive voldelige eller involvere os i aktiviteter
og addiktioner, der var skadelige for vores helbred.
Den følelsesmæssige del var vores overvældende trang til at bruge
vores addiktion til kronisk utilfredshed, når som helst vi var ude af
stand til at håndtere vores kropsfølelser eller emotionelle følelser.
Den tankemæssige del var vores besættelse, vores ukontrollable tanker,
der tvang os til at bruge vores addiktion til kronisk utilfredshed,
selv når det ville ødelægge vores liv at gøre det, og vores
benægtelse, der udtrykte sig i vores alt for høje tanker om os selv,
der afviste enhver idé om, at det kunne være skadeligt for os at gøre
brug af vores utilfredshed.
Vores benægtelse overbeviste os også om, at vi kunne komme til at føle
os tilfredse når som helst, vi ønskede det, på trods af alle beviser
på det modsatte.
Den åndelige del af vores addiktion til kronisk utilfredshed var vores
modvilje mod at acceptere, at der var et højere formål med, at vi hver
især var nøjagtig, som vi var.
Vi indså, at vi havde rationaliseret det mest forfærdelige sludder for
at retfærdiggøre vores addiktion til kronisk utilfredshed.
Ingen kunne overbevise os om, at vi var aktive addikter, addiktede til
kronisk utilfredshed.
Dette var en indrømmelse, vi måtte gøre overfor os selv.
Før vi kom til AcAdAn, prøvede mange af os på at standse vores brug af
utilfredshed ved hjælp af viljestyrke, men vi opdagede, at det var en
midlertidig løsning.
Vi indså, at brugen af viljekraft ikke virkede for os i længere tid.
Da vi undersøgte dette aspekt nærmere, opdagede vi, at magtesløshed
over vores addiktion til kronisk utilfredshed betød, at den tog vores
personlige magt fra os, når vi blot brugte den én gang, så vi derefter
følte os tvunget til at blive ved med at bruge den imod vores vilje.
Vi er magtesløse, ikke blot over vores utilfredshed, men også over
vores trang til at bruge den.
Vi havde brug for at indrømme denne kendsgerning.
Vi havde prøvet talrige andre midler til at befri os fra vores
addiktion til kronisk utilfredshed - psykologer, kærester, nye steder,
nye mennesker, nyt arbejde eller alle disse.
De af os, som prøvede på at opnå tilfredshed på egen hånd, indså, at
det var sammen med andre, at mange uopdagede sider af vores addiktion
til kronisk utilfredshed kom til overfladen.
Denne erkendelse viste os, at vi havde brug for at være sammen med
andre for at blive i stand til at få et sandt billede af os selv.
Da vi havde indrømmet vores magtesløshed over vores addiktion til
kronisk utilfredshed, havde vi afsluttet den første del af Trin Et,
men vi måtte gøre endnu nogle indrømmelser, før vores grundlag var i
orden.
Vi havde brug for at indrømme, at vores liv blev uhåndterligt, når vi
tog vores utilfredshed i brug, og vi havde også brug for at indrømme,
at vi behøvede hjælp, fordi vi var magtesløse over vores addiktion til
kronisk utilfredshed.
Vi begyndte at række ud efter den hjælp, vi havde brug for som et
resultat af disse indrømmelser.
Fællesskabet og Programmet i Active Addictions Anonymous tilbød os den
hjælp.
Vi valgte at overgive os til Fællesskabet og Programmet i AcAdAn, og
dermed begyndte vi at modtage hjælp til at overvinde fremmedgørelsen
fra os selv, andre, livet og Verden som helhed, som vores addiktion
til kronisk utilfredshed havde forårsaget.
Med det nyfundne håb om at komme til at leve et tilfreds liv ved hjælp
af vores arbejde i vores AcAdAn Fællesskab, gik vi videre til Trin To
VI
KOM TIL AT TRO PÅ, AT EN MAGT, STØRRE END OS SEL, KUNNE FØRE OS TIL
TILFREDSHED.
Efter vi kom til AcAdAn,
opdagede vi, at det var en proces at komme til at tro på nogen eller
noget større end os selv.
Vi havde hver især en
forskellige måde at nærme os denne proces på.
For nogle af os var det at
komme til at tro ensbetydende med at åbne vores sind for muligheden
af, at der kunne være mere mellem himmel og jord, end vi var i stand
til at opfatte med vores sanser, og dette hjalp os til at begynde at
nærme os begrebet en Magt større end os.
Vi opdagede, at det bragte håb
ind i vores liv, at vi kom til at tro på denne opfattelse.
For andre af os var det at
åbne vores sind for en virkelighed hvor mirakler – store og små -
finder sted hele tiden.
Efterhånden som vi udviklede
vores tro på denne opfattelse, blev vi fulde af undren og
forbløffelse, gradvist som vi begyndte at få øje på de mirakler, der
fandt sted i vores liv.
For atter andre af os betød
det at udvikle en tro på en barmhjertig, men uforståelig Kraft, hvis
veje er uransagelige.
Som et resultat af, at vi kom
til at tro på denne opfattelse, blev det lettere for os at acceptere,
at vi måske ikke var i stand til at forstå, hvorfor vores Højere Magt
havde udstyret os med både dyder og karakterdefekter, men at vi ikke
behøvede at tro på, at vores dyder var en grund for vores Højere Magt
til at belønne os, og at vores karakterdefekter var en grund for vores
Højere Magt til at straffe os.
Vi er kommet til at indse, at
den rette handling er den søde frugt selv, hvilket betyder, at de
glædesfyldte konsekvenser af vores dyder er nok i sig selv; på samme
måde er de smertefulde konsekvenser af vores karakterdefekter nok i
sig selv, og begge har deres at give.
For andre af os betød dette at
komme til at tro at udvikle en tro på, at vores Højere Magt er et
rationelt væsen, der altid arbejder på at skabemanifestere
den størst mulige fordel for alle, selvom vores Højere Magts
handlinger kunne forekomme os uforståelige i øjeblikket.
Da vi åbnede vores sind for
denne opfattelse, indså vi, at vi rent faktisk kunne se vores Højere
Magts kærlige hensigt bag alt, selv bag vores livs ulykker og smerter,
for når vi søgte efter den, kom vi altid til et punkt, hvor den
kærlige hensigt blev tydelig for os både bag vores lykke og ulykke,
vores glæder og smerter.
Dette gjorde vores liv til en
meningsfuld opdagelsesrejse, som førte os til højere og højere planer
af tillid til vores Højere Magt.
Som følge af det opdagede vi,
at vores Højere Magt er et kærligt, omsorgsfuldt, medfølende og
barmhjertigt væsen, som handler ud fra kærlige, omsorgsfulde,
medfølende og barmhjertige hensigter for alle, og vi kom til at
opfatte både livets smerter og glæder som et udtryk for vores Højere
Magts velsignelser og kærlighed til os.
Der var andre blandt os for
hvem det at komme til at tro var at udvikle vores tro på den
opfattelse, at en Højere Magt er kernen i ethvert atom i Universet, og
således kernen i selve vores væsen.
Da vi åbnede vores sind for
denne opfattelse, kom vi til at se på vores intuition og vores samspil
med alt og alle overalt på alle eksistensplaner som et konstant
samspil med vores Højere Magt.
På den måde blev det muligt
for os at føle og opleve vores Højere Magts tilstedeværelse og
indflydelse i vores personlige liv, både indefra os selv og i alting
udenfor os selv.
Nogle af os valgte at betragte
de jordiske og åndelige principper som vores Højere Magt og begyndte
at åbne vores sind overfor disse principper.
Efterhånden som de blev en
integreret del af vores syn på livet, blev vi beslutningsdygtige og
handlekraftige, fordi vi følte, at vi foretog vores beslutninger på et
fast grundlag, når vi tog vores beslutninger og handlede på grundlag
af disse principper.
For nogle af os inkluderede
vores opfattelse af vores Højere Magt både den usynlige
tilstedeværelse af de jordiske og de åndelige principper og den
synlige tilstedeværelse af alt og alle omkring os.
Da vi blev fast forankret i
denne opfattelse, blev vi i stand til at genkende vores Højere Magt i
alt og alle overalt på alle eksistensplaner.
Derved løftede vi det
mytologiske sværd Excalibur, hvilket betyder, at vi løftede vores
skelneevne fra det jordbundne til højere planer af eksistentiel
forståelse.
VI
TOG EN BESLUTNING OM AT LÆGGE VORES VILJE OG VORES LIV
TIL OMSORGEN FRA HØJERE MAGT, SÅDAN SOM VI FORSTOD DEN MAGT.
Vi behøvede ikke at være
religiøse for at tage dette Trin.
Vi behøvede kun at være
villige til at lave et eksperiment.
Vi kunne vi afprøve vores
villighed på mange måder, selv hos grønthandleren.
Når vi stod hos grønthandleren
og overvejede, om vi skulle vælge de små, umodne og billige æbler
eller de store og modne, men dyre æbler, spurgte vi os selv, hvilke
æbler vores kærlige, omsorgsfulde, medfølende og barmhjertige Højere
Magt ville ønske, at vi skulle spise, hvis vi valgte for et øjeblik at
tro på, at denne Magt overhovedet fandtes.
Dernæst handlede vi i
overensstemmelse med det, vi troede, vores Højere Magt ønskede for os
idet valgte at tro på, at vores Højere Magt altid og uden undtagelse
ønskede det for os, som vi selv ønskede mest i enhver situation,
uanset hvad det var.
På den måde valgte vi at vise
tillid til vores udvalgte Højere Magt og åbnede os samtidigt for vores
Højere Magts kærlige, medfølende og barmhjertige omsorg.
Vi fortsatte dette eksperiment
på daglig basis i så mange situationer som muligt og opdagede, at de
forandringer, der skete i vores liv som et resultat, var til vores
fordel.
Vi var lettede over, at vi
ikke behøvede ikke at være religiøse for at kunne acceptere denne idé,
og vi begyndte at føle os godt tilpas med vores Højere Magt som en
kilde til styrke i vores daglige liv.
Retten til at have en Højere
Magt efter vores eget valg er fuldstændig og uden fælder.
Fordi vi har denne ret, var
det vigtigt, at vi var ærlige om, hvem eller hvad vi troede på for, at
vi kunne vokse åndeligt.
Ligegyldigt, hvordan vi valgte
at se på vores Højere Magt, havde vi brug for at overgive vores vilje
og vores liv til vores udvalgte Højere Magts omsorg i Trin Tre, fordi
vi selv alene var magtesløse over vores addiktion til kronisk
utilfredshed.
Dette var et gigantisk skridt,
og nogle af os tøvede.
Vi frygtede, at vores liv
ville komme ud af kontrol, hvis vi overgav os til en Højere Magt, men
vi delte om vores frygt og modvilje til AcAdAn møderne og med andre
fra Fællesskabet, som havde erfaringer med arbejdet med Trin Tre.
De delte med os, at det var et
gigantisk skridt at tage den første gang, vi gjorde det, men vi kunne
altid ændre vores beslutning, hvis vi mente, at den ikke var til vores
fordel.
De delte også med os, at de
fleste af os valgte at genbekræfte vores beslutning på daglig basis,
når vi begyndte vores dag, fordi de fleste beslutninger i vores liv
sjældent tages helhjertet, men svinger frem og tilbage med vores
følelser og tanker og begivenhederne i vores liv.
Ved at begynde dagen med at
gøre op med os selv om vores beslutning om overgivelse til vores
Højere Magts omsorg også var gældende i dag, kunne beslutningen
langsomt vokse og blive helhjertet.
Gaven i det Tredje Trin er, at
vi valgte at tage denne beslutning for første gang, og derved åbnede
vi os overfor arbejdet med at opnå den helhjertede overgivelse.
Jo flere gange, vi tog denne
beslutning, jo mindre frygtindgydende blev den.
Hver gang vi tog den, fik vi
nye indsigter om os selv i form af den modstand og frygt, der
forhindrede os i at tage beslutningen helhjertet den dag.
Vi var kærlige og omsorgsfulde
overfor os selv, hvad angik vores modstand og vores frygt ved at blive
ved med at arbejde med dem, indtil vi nåede et punkt, hvor vi havde
forstået og draget omsorg for alle aspekter af dem.
Derved smeltede vores modstand og vores frygt bort, og vi bevægede os
videre i vores proces frem mod en helhjertet beslutning om
overgivelse.
VI
FORETOG EN GRUNDIG OG UFORFÆRDET RANSAGELSE AF OS SELV.
Ved at arbejde med Trin Et, To
og Tre havde vi opnået det plan af tillid og styrke, der skulle til,
for at vi kunne se ærligt på os selv, og disse kvaliteter havde vi
brug for i Trin Fire for at kunne foretage en ransagelse af os selv og
vores liv, som det havde udtrykt sig indtil nu.
Da vi gjorde os rede til at
foretage vores ransagelse, indså vi, at vi havde været optaget af
vores tænkning det meste af tiden, før vi kom til AcAdAn.
Vi fandt ud af, at vores
tænkning var fokuseret på at dømme os selv og Verden som helhed på
grundlag af godt og ondt, dyder og karakterdefekter.
Vi var vant til at opfatte os
selv og andre som ’gode’ mennesker, når vi og de tog vores dyder i
brug, og som ‘dårlige’ mennesker, når vi og de tog vores
karakterdefekter i brug.
Nu, da vi var i Trin fire,
ønskede vi at begynde at bevæge os hinsides at dømme os selv, andre og
Verden som helhed på dette grundlag for at kunne opnå endnu større
frihed, der kunne føre os frem til at acceptere os selv, andre og
Verden som helhed, som alle og alt er.
For at blive i stand til at
gøre det havde vi brug for at kortlægge vores psykologiske landskab.
Derfor så vi både på vores
dyder og vores karakterdefekter, som de havde udtrykt sig i vores liv
fra vores barndom til nu.
Vi kunne udføre vores
selvransagelse på en hvilken som helst måde, der virkede for os, men
som udgangspunkt undersøgte vi, hvordan vores brug af vores
karakterdefekter og vores dyder havde påvirket os materielt, fysisk,
tid-rum-mæssigt, emotionelt, tankemæssigt, socialt og åndeligt i løbet
af vores liv.
Mange af os syntes, at de
efterfølgende Arketypiske Ringe var en hjælp til at identificere
mønstrene i vores karakterdefekter og vores dyder.
De Arketypiske Ringe nedenfor
er grundlæggende tankemæssige-emotionelle energimønstre, der altid
udtrykker sig på samme måde i enhver af os, men måden, vi hver især
anvender og oplever disse mønstre på, er individuel og unik.
I vores ransagelse gik vi i
gang med at undersøge og identificere vores egne individuelle og
unikke måder at anvende og opleve disse mønstre på.
TOMHEDENS
OG OPFYLDELSENS RING
I græsk mytologi findes der en
arketype kaldet Pandoras Æske, der siges at udløse alle
Verdens lidelser, hvis den åbnes.
I
AcAdAn bruger vi navnet Tomhedens Ring for den samme arketype, og
denne Ring opfatter vi som oprindelsen til alle vores karakterdefekter
og således som oprindelsen til alle vores smerter.
I
Hinduistisk mytologi findes en arketype kaldet Sudarshan Chakra eller
Solhjulet, der siges at oplyse vores indre Verden lige så klart, som
Solen oplyser vores ydre Verden, og derved forvandler Solhjulet alle
vores karakterdefekter til deres modnede tilstand – til dyder.
I
AcAdAn bruger vi navnet Opfyldelsens Ring for den samme arketype, og
denne Ring opfatter vi som oprindelsen til alle vores dyder og således
som oprindelsen til alle vores glæder.
Da
vi undersøgte vores brug af Tomhedens Ring, opdagede vi, at hvis vi
befandt os i Tomhedens Ring, når vi havde tom tid foran os, blev vores
tomme tid ledsaget af en følelse af kedsomhed, og med kedsomheden
oplevede vi en fornemmelse af meningsløshed, der fik os til at ønske
at flygte fra os selv og vores liv, og det fik os til at føle os
ensomme, ligegyldigt hvor mange mennesker vi var omgivet af.
Da vi undersøgte vores brug af Opfyldelsens Ring, opdagede vi, at hvis
vi befandt os i Opfyldelsens Ring, når vi havde tom tid foran os, blev
vores tomme tid ledsaget af en følelse af opfyldelse, fordi vi kunne
fylde den med noget, der havde vores interesse, og som derfor var
meningsfuldt for os, og denne fornemmelse af meningsfuldhed fik os til
at opleve en fornemmelse af enhed med os selv, andre og vores liv,
også selvom vi var alene, når vi var optaget af det, der havde vores
interesse.
SELV-CENTRERINGENS
RING OG GUD-CENTRERINGENS RING
Vi havde en tendens til at
kritisere os selv, når vi følte os ensomme, kedede os eller fandt
vores liv meningsløst eller tomt og rose os selv, når vi følte, at
vores liv var opfyldende, interessant, meningsfuldt og at vi var i
enhed med vores sande Selv, og derved havde vi taget Selvcentreringens
Ring i brug, så det andet sæt af arketypiske mønstre, vi undersøgte,
var vores brug af Selvcentreringens Ring og Gudscentreringens Ring.
Vi undersøgte, hvordan vores
selv-kritik havde fremkaldt depression, og hvordan vores selvros havde
fremkaldt eufori i os, og hvordan det havde påvirket vores liv fra
barndommen til i dag.
Dernæst undersøgte vi, hvordan
vores åbensindethed havde bragt hjælp fra uventede kilder, hvordan
dette havde givet os kraft til at løse vores problemer, og hvordan
dette havde fremkaldt taknemmelighed og glæde i os.
I
Active Addictions Anonymous ønsker vi at blive ført frem til
tilfredshed og ved at undersøge disse mønstre, som bevæger sig rundt
og rundt i cirkler, så vi klart, hvordan vores tilfredshed blev
blokeret af vores selv-centrering og blev opnået ved hjælp af vores
Gudcentrering.
MEDAFHÆNGIGHEDENS
RING OG DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING
Det
tredje sæt af arketypiske mønstre, der åbnede sig for os som et
resultat vores brug af Selvcentreringens Ring og Gudscentreringens
Ring var Medafhængighedens Ring, også kaldet Frelser-komplekset, og
den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring.
Medafhængighedens
mønster satte sig i os, fordi vores selv-kritik og depression
skabtemanifesterede et behov i os for at blive rost af andre for at
opnå en tilstand af eufori, som også kaldes kunstig glæde, der
udspringer af selvros, som for mange af os var den eneste form for
glæde, vi kendte, før vi kom til AcAdAn.
Denne
kunstige glæde virkede som et stof på os og udløste en euforisk høj
tilstand, når som helst modtog ros fra andre og som et resultat blev i
stand til at synke ind i selvros.
Ved at søge ros fra andre
søgte vi en bekræftelse på, at vores selvros og eufori var berettiget.
Når andre forsømte at give os
den ros, vi søgte fra dem, følte vi os som ofre, og dette gjorde os
vrede og respektløse overfor andre, da følelsen af at være et offer
ledsages af fjendtlige følelser.
Vi krænkede dem i vores sinds
øje ved at tænke, at de ikke var, som de burde være, at de burde ændre
deres måde at være på, så vi kunne komme til at føle os bedre tilpas.
Til tider forførte vi andre
ved at lade som om eller erklære, at vi vidste bedre end dem og deres
Højere Magt, hvad deres vej og deres sandhed i livet burde være eller
ikke være eller ved at lade som om vi virkelig tog os af deres
trivsel, medens vi rent faktisk var drevet af dette behov for, at
andre skulle tage vores forslag til hjerte for, at vi kunne blive i
stand til at føle os bedre tilpas og mere værdifulde, end vi var i
stand til på grund af vores selvkritik.
For at opnå dette, prøvede vi
på at overvælde andre med vores perspektiver for at få dem til at tro
på, at vi kunne redde dem fra deres livs smerter, hvis de bare fulgte
vores anvisninger, og vi forførte dem yderligere ved at skjule vort
eget livs smerter og nægte at anerkende, at vi ikke var klogere, bedre
eller mere magtfulde end de selv og deres Højere Magt var, og
benægtede sandheden om, at de var nødt til at finde deres egne svar i
livet, ligesom vi selv var.
Vi undersøgte også vores
Følelsesmæssige Ædruelighed ved at se på de tilfælde, hvor vi var i
stand til at respektere os selv ved at tage os af os selv materielt,
fysisk, tid-rum-mæssigt, følelsesmæssigt, tankemæssigt, socialt eller
åndeligt.
Vi så på de tilfælde, hvor vi
respekterede andre ved at acceptere, at de havde brug for at følge
deres egen vej og deres egen sandhed i livet ligesom os, selvom deres
vej eller sandhed måske var forskellig fra vores.
Vi undersøgte også de tilfælde
fra vores fortid, hvor vores ikke-tilknytning kom til udtryk, når vi
var i stand at lade være med at knytte os til andres materielle,
fysiske, rum- og tidsmæssige, følelsesmæssige, tankemæssige, sociale
og åndelige problemer, som om de var vores egne, uden dog at frigøre
os fra vores kærlighed til, omsorg for, medfølelse med og
barmhjertighed overfor dem.
Derved gav vi dem tid og plads
til at lære fra deres egne erfaringer, nå frem til deres egen sandhed
og til at finde deres egen vej i livet i overensstemmelse med det, og
på den måde viste vi respekt for andre.
Vi gjorde også vores bedste
for at huske, at det er ingen givet at hjælpe enhver med ethvert
problem, og at det ikke ville give os glæde at hjælpe nogen, hvis vi
ikke havde fået skænket evnen til at hjælpe på det pågældende område.
Selvom vi troede, at det ville
bringe os glæde at hjælpe, accepterede vi, at sommetider var andre
nødt til eller ønskede at modtage hjælp fra en anden kilde end os.
Ydermere indså vi, at denne
holdning gjorde det muligt for os at følge vores egen vej i livet og
tillade andre at følge deres vej uden at føle, at noget som helst
burde være anderledes.
Vi indså også, at vores
integritet kunne findes på samme niveau som vores kapacitet til at
respektere os selv og andre.
Som et resultat af at bruge
vores medafhængighed, blev det klart for os, at hovmod var den
naturlige konsekvens af vores krav til os selv om, at vi skulle være i
stand til at redde os selv og andre fra livets smerter, fordi vores
ønske om at redde os selv og andre fra smerte fik os til at lade som
om, vi var overmennesker, der ikke var påvirket af vores begrænsning,
uvidenhed, magtesløshed og dødelighed, og som et resultat åbnede den
Store Ring af Smerte sig for os.
Som en naturlig konsekvens af
at bruge den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring, kom vi i kontakt med
Sandheden om, at enhver skabningmanifestation er lige værdifuld for
skabelsenmanifestationen, nøjagtigt som de er, og således åbnede den
Store Ring af Glæde sig op for os.
Gradvist, som vi undersøgte,
hvordan vi brugte den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde,
forstod vi, at disse ringe blev kaldt ved disse navne, fordi brugen af
vores karakterdefekter bragte os smerte og brugen af vores dyder
bragte os glæde.
De to grafer nedenfor viser,
hvordan den Store Ring af Smerte og den Store Ring af Glæde åbner sig
til mindre ringe af smerte og glæde, og graferne, der følger efter
disse to, viser de store og små ringe af smerte og glæde individuelt
som par, der svarer til hinanden.
DEN
STORE OG DE SMÅ RINGE AF SMERTE
DEN
STORE OG DE SMÅ RINGE AF GLÆDE
Vi undersøgte, hvordan vores
brug af hvert af disse mønstre havde udtrykt sig i vores liv fra vores
barndom til dagen i dag.
Alle
disse mønstre er som et kinesisk æskesystem, hvor enhver af
egenskaberne i de Små Ringe, åbner sig opad til de to Store Ringe, og
de to Store Ringe åbner sig opad til Medafhængighedens Ring og den
Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring, der på samme måde åbner sig opad
til Selv-centreringens Ring og Gud-centreringens Ring, der åbner sig
opad til Tomhedens og Opfyldelsens Ring.
På samme måde åbner de Små Ringe sig op nedad til endnu mindre Ringe,
Miniringene, og Miniringene rummer mønstre som:
smålighed, klyngen, utilpashed
og hamstring under Gerrighedens lille Ring, og
rundhåndethed, given slip, velbefindende og deling under Troens lille
Ring,
utryghed, forvirring, uklarhed
og usselhed under Misundelsens lille Ring, og
tryghed, velinformerthed, klarhed og ædelhed under Håbets lille Ring.
vrangvilje, uvenlighed,
irritation og utålmodighed under Hadets lille Ring og
velvilje, venlighed, rolighed og tålmodighed under Kærlighedens lille
Ring.
nedladenhed, intolerance,
overdrivelse og afsondrethed under Hovmodets lille Ring og
jævnbyrdighed, tolerance, nøjagtighed og tilhørsforhold under
Sandhedens lille Ring
Alle Miniringene åbner sig
nedad til endnu mindre tankemæssige-emotionelle energimønstre i form
af Mikroringene, som igen åbner sig nedad til Nanoringene, og således
beskriver ringene, som er vist her, blot toppen af isbjerget!
Nedenstående graf viser
Miniringene af Smerte og Glæde, som ligger under de Små Ringe af
Smerte og Glæde.
DEN STORE RING,
DE SMÅ RINGE, OG MINIRINGENE AF SMERTE
DEN STORE RING,
DE SMÅ RINGE-, OG MINIRINGENE AF GLÆDE
I
vores
Fjerde Trin havde vi imidlertid ikke brug for at arbejde med Mini-,
Mikro- og Nanoringene for at kunne begynde kortlægningen af nogle
vores psykologiske landskabs hovedkarakteristika.
DEN
STORE RING AF SMERTE OG DEN STORE RING AF GLÆDE
Den Store Ring af Smerte og
den Store Ring af Glæde gav os et overblik over vores fuldt udviklede
karakterdefekter og dyder fra de Små Ringe af Smerte og Glæde.
Vi opdagede, at når Den Store Ring af Smerte blev aktiv i os, følte
vi, at noget altid manglede i vores liv, og derfor søgte vi at samle
mere og mere sammen af et eller andet (gerrighed).
Vi troede ikke på, at vi ville blive i stand til at kunne finde
tilfredshed nogensinde, så derfor var vi misundelige på de mennesker,
der tilsyneladende var tilfredse med livet, som det var (misundelse),
så vi fandt på grunde til at være vrede hele tiden over, at vi ikke
kunne finde den ene ting , der kunne bringe os tilfredshed, men vi
undertrykt vores vrede (had), og når vi havde et øjebliks følelse af
tilfredshed, følte vi os hævet over andre, og når vores øjeblik af
tilfredshed forsvandt, følte vi os andre underlegen (hovmod).
Når Den Store Ring af Glæde blev aktiv i os, opdagede vi, at vores
tillid til en Højere Magt, til livet, til os selv, til andre gav os
den tro, vi havde brug for (tro) til at blive i stand til at gå gennem
livets prøvelser fulde af styrke og tiltro til en bedre morgendag
(håb), og på den måde blev vi i stand til ikke at miste vores
fornemmelse for de udstrakte hænder, den omsorg og hjælp, vi modtog
midt i vores vanskeligheder (kærlighed), og på den måde forblev vi i
kontakt med Virkeligheden hele tiden (sandhed).
GERRIGHEDENS
LILLE RING OG TROENS LILLE RING
Vi opdagede, at når
Gerrighedens Lille Ring blev aktiv i os, ønskede vi at modtage noget
materielt, fysisk, tid-rum-mæssigt, følelsesmæssigt, tankemæssigt,
socialt eller åndeligt uden at være nødt til at bruge vores egne
penge, tid, kræfter eller interesse for at opnå det (Nærighed), og vi
modtog gerne hvad som helst, vi ikke behøvede at gøre en indsats for
at opnå (Grådighed), selvom vi ikke havde brug for det (Fråseri),
medens vi samtidigt følte os fattige på trods af alle de ting og
fordele vi besad (Fattigdom).
Vi opdagede også, at når
Troens Lille Ring blev aktiv i os, troede vi på, at vores Højere Magt
gav os det, vi havde behov for, når vi havde behov for det (Tillid),
og vi brugte vores Højere Magts gaver fuldt ud eller gav overskuddet
videre til andre, hvis vi ikke selv havde brug for det (Ansvarlighed).
Derfor gav vi vores
materielle, fysiske, tid-og-rum-mæssige, følelsesmæssige,
tankemæssige, sociale eller åndelige overskud til andre, der manglede
det, vi havde i overskud (Gavmildhed), og gennem disse handlinger
indså vi, at vi virkelig havde et overskud at give af (Velstand).
MISUNDELSENS
LILLE RING OG HÅBETS LILLE RING
Når Misundelsens Lille Ring
blev aktiv i os, forestillede vi os, at vi kunne få det, andre havde,
uden at gøre noget for det (Overtro), og at der ikke var noget eller
nogen, der ville hjælpe os med at få det, vi så inderligt ønskede,
hvis vi selv arbejdede på at opfylde vores ønske (Vantro).
Vi blev vrede, hvis nogen
foreslog, at vi skulle deltage og bidrage med vores interesse,
kræfter, tid eller penge, ligesom andre gjorde, for at få det samme,
som de havde, hvad enten det var materielt, fysisk, tid-rum-mæssigt,
følelsesmæssigt, tankemæssigt, socialt eller åndeligt (Trods), eller
vi underkastede os forskellige krav, der var i modstrid med vores
inderste ønsker, fordi vi håbede, at andre fx. Gud, vores
arbejdsgiver, ægtefælle, ven, familie osv., ville opfylde vores
ønsker, hvis vi blot kastede os på knæ og smigrede dem med offergaver
eller rosende ord (Underkastelse).
Når Håbets Lille Ring blev
aktiv i os, troede vi på, at vores behov og ønsker ville blive
opfyldt, hvis vi arbejdede for det (Tiltro), og at vores Højere Magt
ville vise os vejen frem (Oplysning).
Derfor lyttede vi opmærksomt
til vores Højere Magts vejledning (Skelneevne), før vi gik frem ad den
anviste vej, et skridt ad gangen (Sindsro)
HADETS
LILLE RING OG KÆRLIGHEDENS LILLE RING
Når Hadets Lille Ring blev
aktiv i os, benægtede vi vores behov og afslog at tage ansvar for dem,
hvad enten de var materielle, fysiske, tid-rum-mæssige,
følelsesmæssige, tankemæssige, sociale eller åndelige (Benægtelse), og
vi prøvede på at manipulere andre til at opfylde vores behov for at få
bekræftet, at vi var værdifulde (Manipulation).
Samtidigt forestillede vi os,
at andre opfyldte vores behov, fordi vi var så specielle (Vanvid), og
hvis andre ikke opfyldte vores behov, fortsatte vi med at benægte dem,
indtil vi følte os så dårligt tilpas fysisk, tid-rum-mæssigt,
følelsesmæssigt, tankemæssigt, socialt eller åndeligt, at vi blev syge
af det (Sygdom).
Når Kærlighedens Lille Ring
blev aktiv i os, tog vi ansvar for os selv ved at opfylde vores behov
materielt, fysisk, tid-rum-mæssigt, følelsesmæssigt, tankemæssigt,
socialt og åndeligt (Selv-accept), og vi søgte hjælp fra andre med de
behov, vi ikke selv kunne opfylde ved at indrømme vores behov for
hjælp overfor et andet menneske (Indrømmelse)
Eftersom vi opfyldte vores
behov på denne måde (Tilregnelighed), oplevede vi et forøget
velbefindende på alle områder (Sundhed).
HOVMODETS
LILLE RING OG SANDHEDENS LILLE RING
Når Hovmodets Lille Ring blev
aktiv i os, følte vi os som mere end andre, når vores behov blev
opfyldt (Overlegenhed) og som mindre end andre, når vores behov ikke
blev opfyldt (Underlegenhed).
Når vi følte os som mindre end
andre, holdt vi os for os selv for at skjule vores sårbarhed og
følelse af værdiløshed (Isolation), og når vi følte os som mere end
andre, fyldte vi vores tid og rum op med mennesker og aktiviteter for
at udstille vores overlegenhed ved hjælp af det antal mennesker, der
var i vores liv, og de talrige aktiviteter, vi påtog os sammen med
disse mennesker (Overfyldning).
Når Sandhedens Lille Ring blev
aktiv i os, følte vi, at alle er lige værdifulde for totaliteten
(Ydmyghed), selvom vi ikke var i stand til at bedømme vores egen eller
andres fulde værdi (Ærlighed).
Derfor prøvede vi ikke at
bedømme vores egen eller andres værdi; i stedet søgte vi at finde den
del i os selv, hvor vi genkendte andres følelser (Fællesskab), medens
vi samtidigt accepterede, at vi og andre kunne have forskellige grunde
til at føle på den måde, vi gjorde (Individualitet).
Når vi anvendte en af
kvaliteterne i ethvert af disse mønstre, bredte virkningen af dem sig
som ringe i vandet, både i os selv, når vi var alene, og i andre, når
vi var sammen med andre.
Denne bølgevirkning afgjorde,
hvordan andre reagerede på os eller forholdt sig til os, og derved kom
virkningen af det, vi projicerede ud i verden, tilbage til os selv.
Når vi undersøgte, hvordan vi
brugte disse egenskaber, og hvordan det havde påvirket vores liv at
gøre det indtil nu, måtte vi gå igennem mange smertefulde minder, og
vi blev opmærksomme på, at vi enten modigt kunne møde vores livs
smerter eller reagere med sorg.
Sorgprocessen bevæger os
gennem en række af følelser, nemlig benægtelse, vrede, forhandling,
klage og accept i adskillige bølger, den ene efter den anden i
forskellig orden og intensitet.
Derfor valgte vi at være
kærlige og tålmodige med os selv, når vi gik igennem sorgprocessen.
Vi søgte hjælp og trøst hos
hinanden i AcAdAn, og således fik vi styrke til at gennemgå smertens
følelser, indtil de klingede af.
På den måde blev vi i stand
til at give slip på det gamle og give plads til det nye uden at være
hårde mod os selv.
I tidens løb efter bevidst at
have gået igennem sorgprocessen nogle få gange, blev vi mere
accepterende og tålmodige både med os selv og andre, hvad enten det
var vores egen sorg over at have mistet en elsket person, eller når vi
havde at gøre med et barn, der lige havde mistet sit yndlingslegetøj.
Fordi vi accepterede, at
sorgprocessen måtte gå sin gang, og den tog sin tid, hvad enten vi
ønskede det eller ej, lærte vi gradvist at lade være med at sætte os
imod den, men at tillade den at gå sin gang for at blive i stand til
at befri os fra vores sorg, der ellers kunne vende sig til bitterhed.
Vi havde brug for at være
ærlige og modige for at kunne udføre dette arbejde, og vi indledte det
med at søge styrke fra vores Højere Magt hver gang, vi satte os ned
for at skrive om vores karakterdefekter og vores dyder, og hvordan
vores anvendelse af dem havde påvirket vores liv frem til i dag.
Vi var grundige og omhyggelige
i vores arbejde med dette Trin ved tanken om, at vi kunne skrive for
lidt, men vi kunne ikke skrive for meget.
Vi fandt ud af, at hvis vi
gjorde vores bedste, behøvede vi ikke at frygte, at vi ikke var
grundige nok.
Vi var så grundige, som vi var
i stand til at være, og når vi arbejdede med vores Fjerde Trin på
denne måde, lykkedes det for os, som det er lykkedes for mange andre
før os i AcAdAn.
Vi opdagede, at ingen
selvransagelse, hvor grundig den end var, havde en varende virkning
med mindre den blev fulgt op af et lige så grundigt Femte Trin, og med
denne viden bevægede vi os videre til Trin Fem.
VI
INDRØMMEDE DEN NØJAGTIGE BESKAFFENHED
AF VORES KARAKTER OVERFOR OS SELV,
VORES HØJERE MAGT, ET ANDET MENNESKE
OG VORES ACADAN FÆLLESSKAB.
Femte Trin var nøglen til
frihed, for det kun var ved at bringe dét ud i det åbne, som vi havde
opdaget i vores Fjerde Trin, at vi blev befriet fra vores tidligere
følelser af at være et offer for andre og for livet.
Da vi indrømmede vores Fjerde
Trin overfor os selv ved at skrive vores observationer ned, kom
vi i kontakt med os selv for første gang på denne observerende og
ærlige måde, og vi blev vi mere bevidste om, hvordan vores liv havde
været indtil nu.
Det forekom nogle af os
unødvendigt at indrømme vores Fjerde Trin overfor vores Højere Magt
ved at læse det højt for vores Højere Magt, fordi vi mente, at vores
Højere Magt allerede var klar over det, vi havde skrevet.
Selvom vores Højere Magt
allerede vidste det, måtte indrømmelsen af det, vi havde fundet ud af,
imidlertid komme fra vores egne læber.
Når vi indrømmede vores
nøjagtige karakter overfor vores Højere Magt efter at have indrømmet
den overfor os selv, åbnede vi os også for at henvende os til vores
Højere Magt om noget, vi måske ellers ønskede at rationalisere ud af
billedet ved at tænke at vores Højere Magt allerede vidste det.
På den måde opdagede vi, at
det gjorde en forskel at indrømme vores Fjerde Trin overfor vores
Højere Magt, og vi gjorde os også samtidigt rede at indrømme vores
karakters nøjagtige beskaffenhed overfor et andet menneske.
Vi blev også klar over, at det
var lige så vigtigt for os at frigøre os fra vores tidligere succéer,
som det var at frigøre os fra vores tidligere fiaskoer, hvis vi
ønskede at opnå at leve i det Nuværende Øjebliks Lyksalige Strøm og
dermed opnå tilfredshed.
Nogle af os fandt det
vanskeligt at indrømme vores utilfredshed med os selv, vores liv og
vores fiaskoer overfor et andet menneske, og andre af os fandt det
vanskeligt at indrømme områder, hvor vi følte os tilfredse med os
selv, vores liv og vores succéer.
Især fandt nogle af os det
vanskelig at indrømme de fiaskoer, der stadigt smertede, eller
indrømme de succéer, som var særligt værdifulde for os.
Vi frygtede, at andre ville
strø salt i vores fiaskoers svidende sår ved at se nedladende eller
hånligt på os, eller at andre skulle synes, at vi var pralende, når vi
indrømmede vores glæde over vores succéer, eller endnu værre, at de
skulle mene, at vores succéer var uden nogen værdi.
Det var imidlertid lige så
vigtigt, at vi indrømmede vores succéer som vores fiaskoer.
At være uærlige på dette punkt
skabtemanifesterede de samme vanskeligheder for os, som det
skabtemanifesterede for os på alle andre områder, og vi prøvede på at
være modige og stå ved vores fiaskoer og succéer, så godt vi kunne.
Vi indså, at vi havde undgået
at se på mange af vores succéer og fiaskoer fra vores fortid.
Vores succéer og fiaskoer
havde imidlertid en tendens til at vokse vildt i vores sind, hvis de
blev undertrykt, og når de blev bragt ud i det åbne, opløstes de.
Netop det havde forhindret
mange af os i at indrømme vores succéer, for vi ønskede ikke, at de
skulle smelte bort, men vi opdagede, at vi lige så lidt kunne holde
fast i vores succéer som i vores fiaskoer fra fortiden, hvis vi
ønskede at blive i stand til at leve i det Nuværende Øjebliks
Lyksalige Strøm.
At bringe dem ud i det åbne
anbragte disse erfaringer og vores opfattelse af dem i perspektiv og
befriede os således fra behovet for at forlade det nuværende øjeblik
for at kunne leve i minderne om vores succeser og fiaskoer fra
fortiden.
Før vi kom til Active
Addictions Anonymous, følte mange af os, at vi ikke kunne blive
forstået fuldt ud af nogen, og vi holdt det hemmeligt, som vi
opfattede som vores fiaskoer af frygt for andres fordømmelse, og vi
holdt det hemmeligt, som vi opfattede som vores succéer af frygt for
andres misundelse.
Vi indså, at vi havde været
urealistiske ved at tænke på denne måde.
Medlemmerne i AcAdAn forstod
os.
Vi måtte imidlertid være
omhyggelige med at vælge den person, vi ønskede at dele det med, vi
havde fundet ud af om os selv i Trin Fire.
Det var vigtigt, at vi stolede
på denne person.
Kun fuldstændig tillid til den
person, vi valgte, kunne give os det mod, der skulle til at være
omhyggelige med vores Femte Trin.
Nogle af os valgte at lave
vores Femte Trin med en person, der ikke var medlem af Active
Addictions Anonymous, selvom vi følte, at vi ville blive forstået
bedre af et af de andre medlemmer
Vores valg var op til os.
Ingen kunne træffe dette valg
for os.
Når vi havde truffet vores
valg, gik vi frem i tillid til vores udvalgte person.
Vi stræbte efter at være så
ærlige og grundige med vores Femte Trin, som vi kunne være, for vi
indså, at det var afgørende for vores fremskridt i vores helbredelse.
Nogle af os prøvede at skjule
dele af vores fortid i et forsøg på at tage os bedre ud, men vi havde
ikke råd til denne fejltagelse.
Vi havde en tilbøjelighed til
at leve hemmelige liv ved at skjule os bag kunstige masker, fordi vi
håbede, at vi kunne narre andre til at elske os ved hjælp af disse
masker.
Vi opdagede imidlertid, at den
eneste, vi narrede, var os selv.
Så vi fortsatte med at dele
vores Fjerde Trin med ærlighed og grundighed, indtil vi var færdige.
Medens vi arbejdede med vores
Femte Trin sammen med vores udvalgte person, indså vi, at vi havde
svært ved at opfatte bestemte begivenheder som succéer eller fiaskoer,
som vores udvalgte person fortalte om fra sit liv, og derved opdagede
vi, at vi havde opfattet nogle begivenheder i vores liv som fiaskoer
eller succéer, som andre ikke nødvendigvis opfattede på samme måde, og
således fandt vi ud af, at vores opfattelse af succéer og fiaskoer var
subjektiv.
Samtidigt opdagede vi, at vi
kunne forholde os til og genkende de følelser, som en person går
igennem, når han eller hun opfatter noget som en fiasko eller en
succés.
Ved at opdage dette, begyndte
vi at acceptere at enhver af os havde forskellige opfattelser af hvad
succés og fiasko er, men de følelser, der er involveret, er fælles for
os alle.
Derved blev vi klar over, at
vi kunne søge og modtage trøst, forståelse og fællesskab med andre,
hvis vi var modige og ærlige om vores tanker og vores følelser,
ligegyldigt hvilke grunde vi havde til at tænke og føle på den måde,
vi gjorde.
Vi indså, at vi ikke kunne
være nået frem til dette punkt på egen hånd.
Vi behøvede hjælpen fra vores
Fællesskab i Active Addictions Anonymous, og med disse opdagelser
bevægede vi os videre til Trin Seks.
VI
BLEV HELT REDE TIL AT TILLADE VORES HØJERE MAGT AT BEFRI OS FRA ALLE
VORES KARAKTERDEFEKTER.
Sjette
Trin kaldes ofte Forvandlingens Trin.
Vi
brugte Trin Seks til at se på, hvordan det, vi opdagede om os selv i
vores Fjerde Trin, udspillede sig i vores hverdag.
Når
dagen var slut, tænkte vi dagens begivenheder igennem og tog stilling
til én af dagens situationer, hvor vi tog egenskaberne fra Tomhedens
Ring, Selv-centreringens Ring, Medafhængighedens Ring, den Store Ring
af Smerte eller én af de Små Ringe af Smerte i anvendelse i løbet af
vores dag.
Derefter
så vi på, hvad der kom ud af det og tog stilling til, om vi mente, vi
med fordel kunne ændre noget med henblik på en lignende situation i
fremtiden.
Hvis
vi mente det, undersøgte vi, hvordan vi mente, at situationen ville
have udspillet sig, hvis vi i stedet have brugt Opfyldelsens Ring,
Gudscentreringens Ring, den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring, den
Store Ring af Glæde eller én af de Små Ringe af Glæde i situationen.
Når
vi var færdige med dagens analyse ved hjælp af Ringene, opdagede vi,
at vi var blevet helt rede til at tillade vores Højere Magt at befri
os fra at bruge den pågældende karakterdefekt både i den nuværende
situation og i en lignende situation i fremtiden.
Ved
på denne måde at arbejde med vores Sjette Trin dag efter dag blev vi
langsomt hele rede til at tillade vores Højere Magt at befri os fra
alle vores karakterdefekter.
I
løbet af dette arbejde opdagede vi også det, vi ønskede inderst inde,
når vi tog de forskellige Ringe i brug, og vi fandt ud af, at når vi
tog egenskaberne fra Tomhedens Ring, Selv-centreringens Ring,
Medafhængighedens Ring og den Store og de Små Ringe af Smerte i
anvendelse, opnåede vi i almindelighed det modsatte resultat af det,
vi virkeligt ønskede og ødelagde derved vores mulighed for at opnå
det, men selv i de tilfælde hvor vi tilsyneladende opnåede det, vi
ønskede ved hjælp af vores karakterdefekter, oplevede vi ubehag i
forbindelse med vores ønskes opfyldelse.
Det
er netop derfor, at disse mønstre anses for at være smertefulde og
dysfunktionelle.
På
grund af denne opdagelse blev vores villighed til at tillade vores
Højere Magt at befri os fra vores karakterdefekter yderligere
forstærket.
I
vores arbejde med Trin Seks videreudviklede vi vores opdagelser af
vores psykologiske landskab fra Trin Fire ved også at begynde at
arbejde med Miniringene, Mikroringene og Nanoringene af Smerte og
Glæde for at gøre os helt rede til at tillade vores Højere Magt at
befri os fra alle vores karakterdefekter.
Vi
gjorde os helt rede til at tillade vores Højere Magt at befri os fra
vores karakterdefekter ved at undersøge, hvordan vores
karakterdefekter påvirkede os i vores hverdag mentalt, følelsesmæssigt
og energetisk ved først og fremmest at arbejde mentalt,
følelsesmæssigt og energetisk med Ringenes energifelter, også kendt
som Arketyper.
Og
dernæst fandt vi måder, hvorpå vi bevidst kunne flytte os både
mentalt, følelsesmæssigt og energetisk fra Smerteringene til
Glædesringene og gennem dette arbejde blev vi lidt efter lidt helt
rede til at tillade vores Højere Magt at befri os fra alle vores
karakterdefekter.
Vi
begyndte at arbejde med Ringene ved at lære at flytte os bevidst fra
Tomhedens Ring til Opfyldelsens Ring
I
stedet for at blive forskrækkede ved udsigten til den kedsomhed med
den medfølgende meningsløshed og ensomhed, vi måske vil komme til at
opleve lige om lidt, når vi har noget tom tid foran os uden at have
noget interessant at bruge den til, besluttede vi at give os god tid
til at kentemplere, hvad vi ønskede at bruge vores tomme tid til.
I
vores kontemplation lod vi vores tanker komme og gå, som de ville,
indtil vi følte, at der dukkede en tanke op fra vores inderste Selv
med idé, der havde vores interesse, og som vi derfor kunne bruge til
at opfylde vores tomme tid med på en meningsfuld måde, hvad enten det,
der var dukket op var at gå direkte i enhed med os selv ved hjælp af
meditation, eller det var at begynde et større projekt eller blot
dette at tage et bad i den næste times tid, lave en god ret mad over
de næste par timer eller ringe til en god ven for at få en snak.
Dernæst lærte vi at flytte os fra Selv-centreringens Ring til
Gud-centreringens Ring
SELV-CENTRERINGENS
RING OG GUD-CENTRERINGENS RING
I stedet for at kritisere os
selv for de fejltagelser, vi mente, vi havde begået i løbet af en dag,
valgte vi at åbne vores sind for ideer til og måder at rette vores
fejl på, hvad enten ideerne udsprang indefra os eller udefra gennem
andre.
På denne måde fik vi kraft til
at rette vores fejltagelser i stedet for at synke ned i modløshed og
depression.
I stedet for at rose os selv
for de succéser, som vi mente, vi havde haft i løbet af en dag, og
derved skabemanifestere
en kortvarig eufori ved tanken om, hvor storslåede, vi syntes, vi var,
valgte vi at fokusere på vores taknemmelighed over den hjælp, vi havde
modtaget i løbet af dagen, som gjorde vores succes mulig, hvad enten
denne hjælp udsprang indefra eller udefra.
På denne måde opnåede vi
glæden over at leve i løsningen på vores problemer i stedet for at
leve i smerten over dem, og hvis vi tænkte eller følte, at vi var
magtesløse over problemet, lagde vi det over til vores Højere Magt og
gav slip i det.
Vi så også på, hvordan vi
kunne bevæge os fra smerten i vores Medafhængighed til glæden i vores
Følelsesmæssige Ædruelighed ved at se på, hvordan vi kunne bevæge os
fra egenskaberne i Medafhængighedens Ring til de tilsvarende
egenskaber i den Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring.
MEDAFHÆNGIGHEDENS
RING OG DEN FØLELSESMÆSSIGE ÆDRUELIGHEDS RING
I stedet for at tænke, at vi
var nødt til at frelse andre fra konsekvenserne af deres tanker,
følelser og handlinger for at kunne føle os godt tilpas ved os selv,
respekterede vi deres ret til at eje konsekvenserne af deres tanker,
følelser og handlinger og dermed gav vi dem tid og plads til finde
deres egne løsninger, og samtidigt gav vi også os selv retten til det
samme.
Vi frigjorde os fra andres
materielle, fysiske, tid-rum-mæssige, emotionelle, tankemæssige,
sociale og åndelige problemer uden at frigøre os fra vores kærlighed
til, omsorg for, medfølelse med og barmhjertighed overfor dem, og på
den måde opretholdt vi vores ikke-tilknytning.
I stedet for at forføre andre
ved at skjule vores egen smerte eller ved at lade som om, at vi var
klogere end dem og deres Højere Magt for at få dem til at forandre sig
i overensstemmelse med vores opfattelse af det rette, gav vi dem tid
og plads til at udtrykke deres tanker, følelser og handlinger i
overensstemmelse med deres egen opfattelse af det rette.
Vi
gav også os selv tid og plads til at udtrykke vores opfattelse af det
rette uden at prøve på at påtvinge andre vores forståelse eller at
overvælde dem med vores opfattelse.
Vi opretholdt vores integritet ved at tage det fra de andres
perspektiver, der var nyttigt for os og tillade andre at tage det fra
vores perspektiver, som de mente var nyttigt for dem uden at forsøge
på at overvælde eller overmande andre med vores egne perspektiver.
I stedet for at krænke andre
ved at sige eller tænke, at de tænkte, følte eller handlede forkert,
valgte vi at respektere, at de havde brug for at tænke, føle og handle
i overensstemmelse med deres Virkelighed, som den var for dem.
På samme måde tillod vi os
selv at tænke, føle og handle i overensstemmelse med vores
Virkelighed, som den var for os, og derved opretholdt vi respekt for
vores forståelse af Virkeligheden.
I stedet for at tænke, at vi
var nødt til at ofre vores tid, kræfter, penge og interesser for andre
for at kunne føle, at vi var gode mennesker, accepterede vi, at vi
havde brug for først at tage os af vores egne behov og ønsker ved
hjælp af den tid, de kræfter, de penge og de interesser, vores Højere
Magt havde stillet til vores rådighed til formålet.
Først efter at have gjort det
gav vi vores overskydende tid, energi, penge og interesser videre til
andre, men kun hvis vi fandt glæde ved at give vores overskud videre,
og på den måde opretholdt vi vores Følelsesmæssige Ædruelighed.
DEN
STORE RING AF SMERTE OG DEN STORE RING AF GLÆDE
I stedet for gerrigt at holde
fast i vores materielle, fysiske, tid-rum-mæssige, følelsesmæssige,
tankemæssige, sociale eller åndelige besiddelser og ophobe mere og
mere, valgte vi at tro på, at vi kunne give vores overskud videre til
andre og således opleve glæden over vores velstand.
I stedet for hovmodigt at
tænke, at vi var hævet over andre eller var dem underlegne,
accepterede vi, at vi var uvidende om vores egen og andres sande
værdi, så vi valgte at give slip i vores hovmods smerte og bevægede os
ind i glæden over at møde andre med ydmyghed, hvilket betyder hverken
at tænke, at vi er hævet over dem eller er dem underlegne.
I stedet for misundeligt at
tænke, at vi aldrig ville være i stand til at opnå det, andre havde
eller var, valgte vi at bevæge os fremad i livet fulde af håb om, at
også vi kunne opnå det, vi ønskede, hvis vi arbejdede for det ved at
lære fra dem, vi misundte, hvordan de havde opnået det, de havde eller
var.
I stedet for at undertrykke
eller ignorere vores vrede og derved tillade den at blive til had,
indrømmede vi overfor os selv, vores Højere Magt og et andet menneske,
at vi var vrede og fandt ud af, hvad vi følte os berøvet eller hvilke
af vores grænser, vi følte, var blevet overskredet, og besluttede,
hvordan vi ville tage os af os selv i fremtiden i lignende situationer
uden at såre os selv eller andre.
Vi var omhyggelige med
omgående at indrømme vores vrede overfor os selv for at forhindre den
i at slå rod og vende sig til had, der ville krystallisere sig til en
konstant, nagende og trist bitterhed.
Når vi således nærmede os vores vrede tanker og følelser både mentalt, følelsesmæssigt og energetisk på kærlige og respektfulde måder, kunne vi bevæge os hinsides vreden til glæden over at føle kærlighed til os selv og andre.
Efter at have arbejdet med at lære at flytte os fra den Store Ring af Smerte til den Store Ring af Glæde gik vi videre til at lære at flytte os fra Smertens Små Ringe, Miniringe, Mikroringe og Nanoringe til Glædens Små Ringe, Miniringe, Mikroringe og Nanoringe.
Nedenstående
tabeller viser egenskaberne i Smertens og Glædens Fire Store Ringe,
Fire Små Ringe, Fire Miniringe, Fire Mikroringe og Fire Nanoringe
efterfulgt af to grafer, der illustrerer disse Ringe.
DE FIRE STORE RINGE AF SMERTE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tomhedens Ring |
Tomhed |
Kedsomhed |
Meningsløshed |
Ensomhed |
Selvcentreringens Ring |
Eufori |
Depression |
Selvkritik |
Selvros |
Medafhængighedens R |
Frelser-rolle |
Forfører-rolle |
Offer-rolle |
Krænker-rolle |
Den Store Smertering |
Gerrighed |
Misundelse |
Had |
Hovmod |
DE FIRE SMÅ RINGE AF SMERTE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Gerrighed |
Nærighed |
Grådighed |
Fattigdom |
Fråseri |
Misundelse |
Vantro |
Overtro |
Underkastelse |
Trods |
Had |
Benægtelse |
Manipulation |
Sygdom |
Vanvid |
Hovmod |
Overlegenhed |
Underlegenhed |
Overfyldning |
Isolation |
DE FIRE MINI-RINGE AF SMERTE |
||||
4 Mini-Smerteringe |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Gerrighed |
Smålighed |
Klyngen |
Utilpashed |
Hamstring |
Misundelse |
Utryghed |
Forvirring |
Uklarhed |
Usselhed |
Had |
Vrangvilje |
Uvenlighed |
Irritation |
Utålmodighed |
Hovmod |
Nedladenhed |
Intolerance |
Overdrivelse |
Afsondrethed |
DE FIRE MIKRO-RINGE AF SMERTE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Gerrighed |
Selviskhed |
Hårdhed |
Ufrihed |
Forsømmelighed |
Misundelse |
Nedrakning |
Uimodtagelighed |
Snæversynethed |
Uværdighed |
Had |
Indignation |
Hævntørst |
Krigeriskhed |
Bitterhed |
Hovmod |
Respektløshed |
Snuhed |
Fordrejning |
Adskilthed |
DE FIRE NANO-RINGE AF SMERTE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Gerrighed |
Hæmmethed |
Nervøsitet |
Klagen |
Ligegladhed |
Misundelse |
Usikkerhed |
Ukultiverethed |
Ubeslutsomhed |
Ubesindighed |
Had |
Fortørnelse |
Uvillighed |
Højrøstethed |
Stivnakkethed |
Hovmod |
Uoprigtighed |
Snedighed |
Upålidelighed |
Fremmedgørelse |
DE FIRE STORE RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Opfyldelsens Ring |
Opfyldelse |
Interesse |
Meningsfuldhed |
Énhed |
Gudcentreringens Ring |
Glæde |
Kraft-tilførsel |
Åbensindethed |
Taknemmelighed |
Følelsesm Ædruelig R |
Ikke-tilknytning |
Integritet |
Respekt for selv |
Respekt for andre |
Den Store Glædesring |
Tro |
Håb |
Kærlighed |
Sandhed |
DE FIRE SMÅ RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tro |
Gavmildhed |
Tillid |
Velstand |
Ansvarlighed |
Håb |
Tiltro |
Oplysning |
Skelne-evne |
Sindsro |
Kærlighed |
Indrømmelse |
Selv-accept |
Sundhed |
Tilregnelighed |
Sandhed |
Ydmyghed |
Ærlighed |
Individualitet |
Fællesskab |
DE FIRE MINI-RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tro |
Rundhåndethed |
Given slip |
Velbefindende |
Deling |
Håb |
Tryghed |
Velinformerthed |
Klarhed |
Ædelhed |
Kærlighed |
Velvilje |
Venlighed |
Rolighed |
Tålmodighed |
Sandhed |
Jævnbyrdighed |
Tolerance |
Nøjagtighed |
Tilhørsforhold |
DE FIRE MIKRO-RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tro |
Hensyntagen |
Lethed |
Handlefrihed |
Bidragen |
Håb |
Værdsættelse |
Lærevillighed |
Åbenhed |
Værdighed |
Kærlighed |
Elskværdighed |
Tilgivelse |
Forsonlighed |
Sødme |
Sandhed |
Respektfuldhed |
Ligefremhed |
Præcision |
Samhørighed |
DE FIRE NANO-RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tro |
Imødekommenhed |
Ubekymrethed |
Validering |
Engagement |
Håb |
Sikkerhed |
Dannethed |
Beslutsomhed |
Besindighed |
Kærlighed |
Accept |
Villighed |
Stilfærdighed |
Smidighed |
Sandhed |
Oprigtighed |
Enkelhed |
Pålidelighed |
Familiaritet |
Jo
mere man vælger at udvide billederne af nedenstående grafer ved at
trække i hjørnerne, jo klarere bliver de.
SMERTENS
STORE RING, SMÅ RINGE, MINIRINGE, MIKRORINGE OG NANORINGE
GLÆDENS
STORE RING, SMÅ
RINGE, MINIRINGE, MIKRORINGE OG NANORINGE
Nedenfor følger to
skemaer, der beskriver Gerrighedens, Misundelsens, Hadets og Hovmodets
Små Ringe, Mini-ringe, Mikro-ringe og Nano-ringe efterfulgt Troens,
Håbets, Kærlighedens og Sandhedens Små Ringe, Mini-ringe, Mikro-ringe
og Nano-ringe.
DE FIRE STORE RINGE AF SMERTE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Tomhedens Ring |
Tomhed |
Kedsomhed |
Meningsløshed |
Ensomhed |
Selvcentreringens Ring |
Eufori |
Depression |
Selvkritik |
Selvros |
Medafhængighedens R |
Frelser-rolle |
Forfører-rolle |
Offer-rolle |
Krænker-rolle |
Den Store Smertering |
Gerrighed |
Misundelse |
Had |
Hovmod |
GERRIGHEDEN FIRE RINGE |
||||
GERRIGHED |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Nærighed |
Grådighed |
Fattigdom |
Fråseri |
Miniringen |
Smålighed |
Klyngen |
Utilpashed |
Hamstring |
Mikroringen |
Selviskhed |
Hårdhed |
Ufrihed |
Forsømmelighed |
Nanoringen |
Hæmmethed |
Nervøsitet |
Klagen |
Ligegladhed |
MISUNDELSENS FIRE RINGE |
||||
MISUNDELSE |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Vantro |
Overtro |
Underkastelse |
Trods |
Miniringen |
Utryghed |
Forvirring |
Uklarhed |
Usselhed |
Mikroringen |
Nedrakning |
Uimodtagelighed |
Snæversynethed |
Uværdighed |
Nanoringen |
Usikkerhed |
Ukultiverethed |
Ubeslutsomhed |
Ubesindighed |
HADETS FIRE RINGE |
||||
HAD |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Benægtelse |
Manipulation |
Sygdom |
Vanvid |
Miniringen |
Vrangvilje |
Uvenlighed |
Irritation |
Utålmodighed |
Mikroringen |
Indignation |
Hævntørst |
Krigeriskhed |
Bitterhed |
Nanoringen |
Fortørnelse |
Uvillighed |
Højrøstethed |
Stivnakkethed |
HOVMODETS FIRE RINGE |
||||
HOVMOD |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Overlegenhed |
Underlegenhed |
Overfyldning |
Isolation |
Miniringen |
Nedladenhed |
Intolerance |
Overdrivelse |
Afsondrethed |
Mikroringen |
Respektløshed |
Snuhed |
Fordrejning |
Adskilthed |
Nanoringen |
Uoprigtighed |
Snedighed |
Upålidelighed |
Fremmedgørelse |
DE FIRE STORE RINGE AF GLÆDE |
||||
|
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Opfyldelsens Ring |
Opfyldelse |
Interesse |
Meningsfuldhed |
Énhed |
Gudcentreringens Ring |
Glæde |
Kraft-tilførsel |
Åbensindethed |
Taknemmelighed |
Følelsesm Ædruelig R |
Ikke-tilknytning |
Integritet |
Respekt for selv |
Respekt for andre |
Den Store Glædesring |
Tro |
Håb |
Kærlighed |
Sandhed |
TROENS FIRE RINGE |
||||
TRO |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Gavmildhed |
Tillid |
Velstand |
Ansvarlighed |
Miniringen |
Rundhåndethed |
Given slip |
Velbefindende |
Deling |
Mikroringen |
Hensyntagen |
Lethed |
Handlefrihed |
Bidragen |
Nanoringen |
Imødekommenhed |
Ubekymrethed |
Validering |
Engagement |
HÅBETS FIRE RINGE |
||||
HÅB |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Tiltro |
Oplysning |
Skelne-evne |
Sindsro |
Miniringen |
Tryghed |
Velinformerthed |
Klarhed |
Ædelhed |
Mikroringen |
Værdsættelse |
Lærevillighed |
Åbenhed |
Værdighed |
Nanoringen |
Sikkerhed |
Dannethed |
Beslutsomhed |
Besindighed |
KÆRLIGHEDENS FIRE RINGE |
||||
KÆRLIGHED |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Indrømmelse |
Selv-accept |
Sundhed |
Tilregnelighed |
Miniringen |
Velvilje |
Venlighed |
Rolighed |
Tålmodighed |
Mikroringen |
Elskværdighed |
Tilgivelse |
Forsonlighed |
Sødme |
Nanoringen |
Accept |
Villighed |
Stilfærdighed |
Smidighed |
SANDHEDENS FIRE RINGE |
||||
SANDHED |
Nord |
Syd |
Øst |
Vest |
Den lille Ring |
Ydmyghed |
Ærlighed |
Individualitet |
Fællesskab |
Miniringen |
Jævnbyrdighed |
Tolerance |
Nøjagtighed |
Tilhørsforhold |
Mikroringen |
Respektfuldhed |
Ligefremhed |
Præcision |
Samhørighed |
Nanoringen |
Oprigtighed |
Enkelhed |
Pålidelighed |
Familiaritet |
Mange af os valgte også at bruge Trin Seks til at arbejde på at tillade vores Højere Magt at befri os fra vores addiktion til kronisk utilfredshed, og til dette brugte vi Sindsro-bønnen ved at bede:
Gud
Giv mig sindsro
til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
mod til at ændre de ting jeg kan
og visdom til at se forskellen.
For at blive i stand til at se forskellen på de ting, vi kunne ændre, og de ting, vi ikke kunne ændre, valgte vi dagligt at lave en utilfredshedsliste ved at skrive ned time for time, hvad vi var utilfredse med i den time, der var gået.
Dermed blev det tydeligt for os, hvilke ting vi var magtesløse over af de ting, vi var utilfredse med, og vi brugte Trin Et til Fem til at nå frem til accept af vores magtesløshed, så vi derved kunne blive i stand til at give slip i vores utilfredshed.
På
de områder, hvor vi kunne ændre de ting, vi var utilfredse med,
samlede vi mod til at foretage ændringerne, og vi var nænsomme mod os
selv ved at give os selv tid og plads til at foretage ændringerne i et
tempo, vi var i stand til at tåle.
Ved på denne måde at være grundige, omhyggelige og besluttede på at
udføre dette arbejde dag efter dag, begyndte vi langsomt at blive helt
rede til at blive befriet fra alle vores karakterdefekter ved at
tillade vores Højere Magt at forvandle dem til deres tilsvarende
kvaliteter i Glædens Ringe.
Men
det var vigtigt for os at huske, at vi er mennesker og dermed
begrænsede, uvidende, magtesløse og dødelige, så vi ikke stillede
uvirkelige forventninger til os selv.
Dette
Trin drejer sig udelukkende om at opnå villigheden til at blive
befriet fra alle vores karakterdefekter og ikke om at blive
overmennesker.
Da
vi følte, at vi var blevet helt rede, var vi parat til at gå videre
til Trin Syv.
VI
BAD YDMYGT VORES HØJERE MAGT OM AT BEFRI OS FRA ALLE VORES
KARAKTERDEFEKTER.
Trin
Syv består af to dele, og den første del kunne vi udføre med det samme
efter, at vi havde afsluttet Trin Seks.
Da
vi nu var blevet helt rede til at blive befriet fra alle vores
karakterdefekter, bad vi helt enkelt vores Højere Magt om at befri os
fra dem alle.
Der
er mange måder at gøre dette på.
Nogle
af os lagde os på knæ og bad højt og inderligt, medens andre af os
satte os stille ned og bad til vores Højere Magt om at befri os fra
alle vores karakterdefekter.
Nogle
af os fandt et stille sted i naturen for at bede, og andre af os bad
sammen med vores Sponsor.
Atter
andre af os gik til vores hellige sted for tilbedelse og bad der.
Det
var ligegyldigt, hvordan vi valgte at bede, så var det fuldstændigt op
til os at vælge det, der virkede for os.
Da
vi havde bedt om at blive befriet fra alle vores karakterdefekter,
opdagede vi imidlertid, at vores karakterdefekter stadigt var
der.
Dermed
blev vi rede til at arbejde på den anden del af Trin Syv.
Med
den første del af Trin Syv havde vi vist vores Højere Magt og os selv,
at vi var helt rede til at blive befriet fra alle vores
karakterdefekter.
Nu
begyndte vi at samarbejde med vores Højere Magt om at blive befriet
fra dem.
Først
havde vi brug for at finde ud af, hvad vores del af arbejdet bestod i.
For
at finde ud af det, havde vi brug for at få et overblik over
karakteren af denne del af vores Syvende Trins arbejde
Vi
kunne opnå dette ved at bruge nedenstående illustration af Hadets
Træ og Kærlighedens Træ som en repræsentation af både
vores karakterdefekter og vores dyder.
Selvom
det var vores karakterdefekter, vi arbejdede med i vores Syvende Trin,
kastede vi et hurtigt blik på de tilsvarende dyder for at danne os et
indtryk af, hvor vi ville befinde os, når vores karakterdefekter blev
forvandlede.
Vi
havde altid friheden til at vælge en anden måde at overskue vores
Syvende Trins arbejde på.
Det
vigtigste var, at det, vi valgte, virkede for os.
De
af os, der valgte at bruge det symbolske billede af træerne til dette
formål, forestillede os, at jorden, som træet voksede i, var den
situation, vi ransagede, og at de små fimrehår, der fandtes på træets
fineste rødder og sugede næring til sig fra jorden, var forskellige
tanker og følelser, vi tog i anvendelse i situationen
Fimrehårene
i Hadets Træ fx. kunne være irritation, utålmodighed, uvenlighed og
vrangvilje.
De
fine rødder forsyner derefter de større rødder med næring, som er et
symbol for vores mere sammensatte tankemæssige og emotionelle mønstre
som benægtelse, manipulation, vanvid og sygdom.
Herfra
stiger næringen op gennem stammen, der, i Hadets træ, er et symbol for
et tankemæssigt og emotionelt mønster af lavt selvværd.
Derfra
stiger den op til kronen, som er et symbol for den fuldt udviklede
karakterdefekt, i dette tilfælde hadet, også kendt som undertrykt
vrede.
Vi
indså, at hvis vores Højere Magt trak hele Hadets Træ op ved rødderne
ved at trække det op til et oplyst og dermed højere energiniveau på én
gang og dermed øjeblikkeligt forvandlede det til et fuldt udviklet
Kærlighedens Træ, som var nyt for os, da vi bad om at blive befriet
fra alle vores karakterdefekter ved hjælp af forvandling, ville vi
formodentlig føle os så fremmede for os selv, at vi ville blive
vanvittige af det eller endog dø af chok.
Derfor
begyndte vi på daglig basis at samarbejde med vores Højere Magt om at
udføre dette arbejde i et tempo, vi ville være i stand til at bære.
På
dette punkt i vores Syvende Trins arbejde opdagede de fleste af os, at
hvis vi ventede med at anvende Trin Syv til fx vores irritation havde
udviklet sig til had, havde følelsen ofte fået så meget magt over os,
at vi ikke var i stand til eller villige til at anvende Trin Syv.
Derfor
valgte vi at begyndte vores arbejde med:
Gerrighedens
Nanoring (hæmmethed, nervøsitet, klagen, ligegladhed)
Mikroring (selviskhed, hårdhed, ufrihed, forsømmlighed)
Miniring (smålighed, klyngen, utilpashed, hamstring),
Lille Ring (nærighed, grådighed, fattigdom, fråseri),
Misundelsens
Nanoring (usikkerhed, ukultiverethed, ubeslutsomhed,
ubesindighed)
Mikroring (nedrakning, uimodtagelighed, snæversynethed, uværdighed)
Miniring (utryghed, forvirring, uklarhed, usselhed),
Lille Ring (vantro, overtro, underkastelse, trods),
Hadets
Nanoring (fortørnelse, uvillighed, højrøstethed, stivnakkethed)
Mikroring (indignation, hænvtørst, krigeriskhed, bitterhed)
Miniring (vrangvilje, uvenlighed, irritation, utålmodighed)
Lille Ring (benægtelse, manipulation, sygdom, vanvid),
Hovmodets
Nanoring (uoprigtighed, snedighed, upålidelighed, fremmedgørelse)
Mikroring (respektløshed, snuhed, fordrejning, adskilthed)
Miniring (nedladenhed, intolerance, overdrivelse, afsondrethed)
Lille Ring (overlegenhed, underlegenhed, overbefolkning, isolation)
Dernæst
fortsatte vi ved at arbejde med:
Store
Ring af Smerte: (gerrighed, misundelse, had, hovmod).
Medafhængighedens Ring: (frelserrollen, forførerrollen, offerrollen,
krænkerrollen).
Selvcentreringens Ring: (eufori, depression, selvros, selvkritik).
Tomhedens Ring: (tomhed, kedsomhed meningsløshed, ensomhed).
Vi
samarbejdede med vores Højere Magt ved at observere, hvornår vores
karakterdefekter kom til overfladen.
Så
snart vi observerede, at en karakterdefekt som fx. irritation
fra Hadets Miniring blev aktiv i os, bad vi vores Højere Magt: Gud
(eller navnet på vores udvalgte Højere Magt), befri mig fra denne irritation.
Hvis
vi var omhyggelige med at afskære fimrehårene fra træets rødder fra at
føre næring ind i de fineste rødder, hvorfra den blev ført ind i de
større rødder og op gennem stammen til kronen, afskar vi hele Hadets
Træ fra at modtage næring.
Vores
del af arbejdet bestod således i, at vi bad vores Højere Magt om at
befri os fra vores karakterdefekter, hver gang vi opdagede, at de steg
op i os i løbet af dagen, og vores Højere Magts andel bestod i at
befri os fra dem ved at forvandle dem.
Allerede
i Trin Seks opdagede vi, at når vi arbejdede på at blive fuldt
bevidste om en karakterdefekts indvirkning på vores liv og vores
handlinger, blev der kastet lys over den.
Vores
bevidstheds lys er en energiform, der tilfører den pågældende
karakterdefekt tilstrækkeligt med energi til at udføre et kvantespring
til en højere energiform, som i det mindste ikke er destruktiv, og i
sin bedste form er en fuldendt forvandling til den pågældende
karakterdefekts tilsvarende dyd.
I
Trin Syv brugte vi denne viden bevidst ved at give en given
karakterdefekt bevidst opmærksomhed, så når vi observerede, at en
karakterdefekt steg til overfladen, fokuserede vi på den og bad vores
Højere Magt om at befri os fra den.
Om
nødvendigt standsede vi vores andre aktiviteter for at koncentrere os
fuldstændigt om bønnen.
Da
vi begyndte at samarbejde med Vores Højere Magt på denne måde,
opdagede vi, at det Syvende Trin begyndte at virke for os.
Nogle af os brugte en bøn, som dækker de fleste af vores
karakterdefekter som vores Syvende Trins bøn og vi brugte denne bøn på
passende tidspunkter i løbet af dagen, idet vi tænkte eller sagde:
“Gud, befri mig fra denne selvhøjtidelige alvor”.
I nogle tilfælde blev vi opmærksomme på, at en karakterdefekt begyndte
at stige til overfladen på grund af en fornemmelse af emotionelt
ubehag uden, at vi kunne sætte navn på den, og i sådanne tilfælde bad
vi vores Højere Magt om at befri os fra denne karakterdefekt uden at
sætte navn på den.
Nogle af os havde den idé, at vi ikke ville kalde vores
karakterdefekter ved navn, at vores fokus ikke behøvede at være på
vores karakterdefekter, men på den tilsvarende dyd, som vi havde brug
for at bevæge os ind i.
Vi mente, at det var bedre fx. at bede en bøn om at opnå tålmodighed,
når vi var utålmodige.
Vi blev imidlertid klar over, at det var vigtigt for os at huske, at
arbejdet med bevidst at flytte os fra en karakterdefekt til den
tilsvarende dyd, hører til under Trin Seks, og arbejdet med at befri
os fra aktive karakterdefekter i forskellige situationer, medens
situationerne står på, hører under Trin Syv.
Derfor fokuserede vi kun på vores karakterdefekter, når vi bad vores
Højere Magt om at befri i vores Syvende Trins bøn, og vi overgav
arbejdet med deres forvandling til vores Højere Magt.
Men
hvis vi ønskede at dykke dybere ind i vores tilsvarende dyder kunne vi
gøre dette ved hjælp af Trin Seks.
Somme
tider opdagede vi, at vores Højere Magt ikke befriede os fra en
bestemt karakterdefekt som fx. vores utålmodighed i en given
situation, selvom vi bad om det.
Vi
vidste da, at vores Højere Magt ønskede, at vi skulle se nøjere på
det, vores utålmodighed havde at fortælle os.
Derfor
tog vi emnet op under vores daglige selvransagelse og brugte Trin Seks
til at arbejde med forvandlingen af vores karakterdefekt på en nænsom
og kærlig måde.
Hvis
vi opdagede, at forvandlingen stadigt ikke skete, brugte vi Trin Fire
og Fem til at undersøge sagen endnu nøjere og tale det igennem med os
selv, vores Højere Magt og et andet menneske.
Selvom vi var grundige, når vi udførte dette
arbejde, stillede vi ikke umulige forventninger til os selv ved at
forestille os, at vi ville blive fejlfrie,
for
vi vidste, at som mennesker er vi uvidende og dermed fejlbarlige.
Selv når vi bliver opmærksomme på vores
fejl, opdager vi til vores forskrækkelse, at vi ikke kan ændre vores
mangler efter eget ønske på grund af vores magtesløshed, men må arbejde
på at ændre dem og derefter vente på, at vores Højere Magts nåde kommer
os til hjælp, når vi har selv gjort vores yderste for at give plads til
vores Højere Magts nåde til at forandre os.
På den måde blev vi klar over, at vi ville
blive ved med at begå fejl, og vi ville blive ved med at have brug for
vores Program, og vi ville stadigt have brug for vejledning, hjælp og
trøst fra alt og alle omkring os for at få kraft til at finde løsninger
og bevæge os videre i stedet for at sidde fast i forskellige umodne og
dysfunktionelle mønstre.
Da vi lidt efter lidt havde lært at bruge Trin Syv
lige så ofte i løbet af en dag, som vi blev opmærksomme på, at vores
karakterdefekter steg til overfladen, var vi rede til at gå videre til
Trin Otte.
VI
LAVEDE EN LISTE OVER ALLE DEM, VI HAVDE GJORT FORTRÆD,
BEGYNDENDE MED OS SELV, OG BLEV VILLIGE TIL AT GIVE GENOPREJSNING
TIL ALLE.
Vi brugte Trin Otte til at
befri os fra skyldfølelser og dermed fra skam.
Mange kalder derfor dette Trin
for ‘Tilgivelsens Trin’, da dette at tilgive os selv befrir os fra
skyld og skam.
Vi fandt det fordelagtigt at
afsætte en tidsgrænse for dette arbejde, for vi vidste, at vi altid
kunne komme i tanker om noget fra fortiden, som vi ville ønske, vi
havde gjort anderledes, og dette kunne forlænge vores arbejde i Trin
Otte på en måde, der kunne holde os fastlåst i Trin Otte i vores
Trinarbejde.
Da vi havde afsluttet den
formelle del af Trin Otte, der handlede om at befri os selv fra den
skyld og skam, vi bar rundt på fra fortiden, brugte vi dette værktøj
i overensstemmelse med vores behov i vores daglige liv.
Som en del af denne fortsatte
proces kunne vi også senere tilføje emner fra fortiden til vores
liste, som vi tilfældigvis kom i tanker om i løbet af dagen, at vi
ville ønske, vi havde gjort anderledes.
I Trin Fire så vi på de fejl,
vi syntes, at andre havde begået imod os for at blive i stand til at
vende processen om angående den skyld og skam, som vi mente, andre
burde føle på grund af det, de havde gjort imod os.
Ved at tage ansvar for vores
egen del i sådanne situationer i Trin Fire kunne vi omsider give slip
i vores følelse af at være blevet gjort til et offer af andre.
I Trin Otte vendte vi på samme
måde den skyld og skam om, som vi syntes, vi burde føle for de fejl,
vi mente, at vi havde begået mod os selv og andre ved at tage ansvar
for vores følelser af skyld og skam og tage en beslutning om at give
genoprejsning for vores fejl.
Dermed blev vi omsider i stand
til at tilgive os selv og vende tilbage til vores sande tilstand af
uskyld.
Vi begyndte med at se på det,
vi anså for at være skade i dag, set gennem de øjne vi havde opnået
ved at arbejde med de første Syv Trin i Active Addictions Anonymous.
Derfor tog vi ærligt stilling
til, hvordan vi havde skadet os selv eller andre materielt, fysiskt,
tid-rum-mæssigt, emotionelt, tankemæssigt, socialt og åndeligt.
Vi så på de skader, vi havde
tilføjet os selv eller andre ved at ødelægge nogle af vores egne eller
andres besiddelser, hvad enten det var store eller små ting, og hvad
enten vi havde gjort det med vilje eller ej.
Det væsentlige var ikke, om
det var en stor eller en lille ting, eller om vi havde gjort det med
vilje eller ej, men om vi følte os skyldige over det og derfor
skammede os over vores handling.
Vores formål med dette Trin
var imidlertid hverken at svælge i vores fejlgreb fra fortiden eller
søge andres tilgivelse, men at tage stilling til de områder i vores
liv, som vi følte os skyldige over, og som derfor fik os til at skamme
os over os selv.
På den måde kunne vi begynde
af frigøre os fra skyld og skam, som begge er dødelige gifte for vores
åndelige liv og samtidigt opnå evnen til at tilgive os selv.
Vi vidste, at den, vi havde
sværest ved at tilgive, var os selv.
Vi vidste også, at tilgivelse
ikke kunne praktiseres som en beslutning, men måtte udspringe fra
hjertet, hvilket betyder, at vi blev i stand til at tilgive os selv,
når vi anerkendte, at vi havde begået en fejl sammenlignet med vores
udvalgte mål, havde givet genoprejsning for fejlen og havde et ønske
om ikke at gentage den samme fejltagelse.
Vi bragte alle de områder ud i
det åbne, som vi følte os skyldige over, fra vores barndom til i dag.
Dernæst tog vi en beslutning om, hvordan vi ønskede at genoprette de
skader, vi mente, vi havde forvoldt, og dermed opnåede vi kraften til
at befri os selv fra vores følelser af skyld og skam.
Først så vi på, hvordan vi
havde skadet os selv fysisk på forskellige måder fx. ved at benægte
eller ignorere vores fysiske behov.
Vi så på, hvordan vi havde
skadet andre fysisk ved at blive voldelige og påføre dem fysisk skade,
fx ved at tjatte, skubbe eller slå dem, og vi inkluderede også vores
børn i denne liste.
Vi så på, hvordan vi havde
skadet os selv tid-rum-mæssigt ved at nægte os selv den tid og plads,
vi havde brug for til os selv for at blive i stand til at tage os af
vores grundlæggende behov og personlige interesser.
I denne forbindelse så vi også
på, hvordan vi havde skadet os selv ved at overbefolke vores dag med
mennesker at møde eller pligter at udføre.
Vi undersøgte yderligere, hvordan vi havde skadet os selv ved at prøve
på at bruge al vores tid og plads på os selv og dermed isolere os fra
andre.
På den måde fratog vi faktisk os selv den næring, inspiration og
intimitet, vi havde brug for fra andre.
Vi så også på, hvordan vi havde skadet andre tid- og rummæssigt ved at
kræve mere af deres tid og plads, end vi havde brug for, og på den
måde berøvede vi dem den tid og plads, som de havde brug for til at
tage sig af sig selv eller deres andre kære, og vi inkluderede vores
forældre, vores betydningsfulde anden og vores børn i denne liste.
Vi så nærmere på, hvordan vi havde skadet os selv og andre
følelsesmæssigt ved at såre eller nedgøre os selv eller dem i vores
tanker, ord og handlinger, og hvordan vi havde skadet os selv og andre
tankemæssigt ved at lyve, manipulere, skjule eller fordreje vort livs
kendsgerninger.
Vi så på, hvordan vi havde skadet os selv og andre socialt og
kærlighedsmæssigt ved enten at isolere os og på den måde afskære os
selv og andre fra den kærlighed og omsorg, vi alle har brug for fra
hinanden, eller ved at overbefolke vores liv og derved gå glip af
intimitet og nærvær med andre.
Vi så også på, hvordan vi havde skadet os selv og andre i forbindelse
med kærlighed ved at behandle os selv og andre med vrede og had og
dermed berøve os selv såvel som andre for den kærlighed og forståelse,
som vi havde brug for fra hinanden.
Vi så på, hvordan vi havde skadet os selv og andre åndeligt med vores
addiktion til kronisk utilfredshed med os selv, andre, livet og Verden
som helhed.
Ved at være kronisk utilfredse berøvede vi os selv og andre den glæde,
der er en indbygget del af at være Gud-centreret.
Til sidst undersøgte vi også, hvordan vi havde skadet os selv eller
andre ved at tage egenskaberne i brug fra Tomhedens Ring,
Selv-centreringens Ring, Medafhængighedens Ring og den Store Ring af
Smerte, og de forskellige Smerteringe, som vi arbejdede med i Trin
Fire, Fem, Seks og Syv, men som vi endnu ikke havde adresseret med
henblik på at give genoprejsning.
Vi gjorde også brug af de to grafer nedenfor, som kaldes de Sociale
Samspils Ringe for at blive i stand til at undersøge, hvordan det at
skade andre rent faktisk også skadede os selv.
Ved hjælp af disse ringe kunne
vi let se, at der er en ‘mig’, en ‘os’ og en ‘dig’ i ethvert socialt
samspil, hvad enten det er det forbigående samspil med en fremmed på
gaden, med vores grønthandler, kolleger, venner, søskende, forældre,
vores børn eller vores betydningsfulde anden.
Hvis vi trak vores egen
livs-cirkel ud fra de sammenflettede cirkler, så vi, at næsten
halvdelen af vores personlige livs-cirkel var optaget af ‘os’ i
ethvert socialt samspil.
Ud fra dette kunne vi se, at
det også ville sætte sig som et sår i vores egen livs-cirkel, hvis vi
sårede en anden, så når vi undersøgte den skade, vi havde gjort mod
andre, så vi samtidigt på, hvordan det havde skadet os selv at gøre
det.
Da vi var færdige med vores
liste, gik vi den igennem punkt for punkt og skrev ned, hvordan vi
ønskede at give genoprejsning.
Dernæst henvendte vi os til
vores Højere Magt ved at læse vores liste punkt for punkt, idet vi bad
om vejledning om, hvordan vi kunne give genoprejsning for den skade,
vi havde forvoldt.
Vi skrev vores impulser, der
opstod, medens vi læste, ned ved at ændre eller tilføje mere til vores
liste til genoprejsning og opfattede dette som vores Højere Magts
forslag til genoprejsning.
Efter dette læste vi vores
liste og vores ideer til genoprejsning for et andet menneske og tog
hans/hendes forslag til ændringer til hjerte, så meget som vi på nogen
mulig måde var i stand til.
Gennem dette arbejde fandt vi
ud af, at nogle genoprejsninger blev udført i stilhed ved, at vi
ændrede adfærd, nogle blev udført som en aftale mellem vores Højere
Magt og os, nogle blev udført indirekte, hvis den person, vi ønskede
at give genoprejsning ikke var tilgængelig for os af den ene eller den
anden årsag, ved at hjælpe en anden person, som var i samme situation,
som den person vi ønskede at give genoprejsning til, og nogle
genoprejsninger blev udført direkte ved, at vi henvendte os til det
andet menneske/de andre mennesker, som var involverede i sagen.
Til sidst afsatte vi en dag,
som vi kaldte Tilgivelsens Hellige Dag, hvor vi gik igennem vores
liste punkt for punkt og tilgav os selv for de fejl, vi havde begået i
fortiden, og dernæst var vi rede til at gå videre til Trin Ni.
VI
GAV GENOPREJSNING TIL OS SELV OG ANDRE,
UNDTAGEN HVIS DET VILLE SKADE OS ELLER ANDRE YDERLIGERE.
I Trin Ni begyndte vi at give
de genoprejsninger, som vi have besluttet os for i vores Ottende Trin.
Da vi begyndte at give vores
genoprejsninger, opdagede vi somme tider, at nogle af de områder, vi
havde bragt ud i det åbne, var blevet glemt af de personer, der var
implicerede, eller ikke var blevet anset for at være alvorlige
overhovedet, og vi følte en stor lettelse ved at opdage, at vi ikke
havde nær så meget grund til at skamme os, som vi havde forestillet
os.
Lidt efter lidt, som vi gjorde
fremskridt i vores Niende Trin, oplevede vi, hvor lettede, vi følte os
over at løse alle situationerne fra vores Ottende Trins liste, den ene
efter den anden, og derfor kalder mange Trin Ni for Befrielsens Trin.
Selvom vi længtes efter denne
befrielse, accepterede vi, at vi måtte være tålmodige og vente på, at
de rette omstændigheder var til stede for, at hver enkelt af disse
genoprettelser kunne finde sted, men vi brugte ikke dette til at
udsætte et Niende Trin, vi kunne udføre nu.
Vi delte vores Niende Trins
erfaringer med andre og lyttede også til deres erfaringer.
Vi delte med vores Sponsor,
hvor langt vi var kommet med vores genoprejsninger og bad om vores
Sponsors hjælp til at bedømme, om vi var for langsomme eller for
forhastede i arbejdet med vores Niende Trin.
Hvis vi havde skadet andre
materielt eller fysisk, var de måske ikke villige til at tilgive os
for denne skade, men vi forsøgte alligevel at give dem genoprejsning
med mindre, vi mente, at de stadigt var så forbitrede over vores
handling, at det var farligt for os at nærme os dem.
Hvis det var tilfældet, gav vi
indirekte genoprejsning ved at hjælpe et andet menneske, som var i den
samme situation som den, vi havde skadet, og ved at tage en beslutning
om ikke at skade andre fysisk og materielt herefter.
Vi delte med alle de personer,
som vi ønskede at give genoprejsning, hvad vi var i færd med, og at vi
ikke ville have handlet i dag, som vi gjorde på det tidspunkt, hvor
skaden skete, hvis vi havde vidst det, vi vidste i dag, og dernæst
tilbød vi vores genoprejsning.
Somme tider blev
genoprejsningen, vi tilbød, modtaget og somme tider ikke.
Somme tider tilgav den, vi
havde skadet os, og somme tider var personen endnu ikke rede til at
tilgive os.
Vi accepterede dette vel
vidende, at vi nu havde gjort vores bedste, og vi gav slip på
situationen.
På samme måde nærmede vi os
alle dem, vi ønskede at give genoprejsning, hvad enten det var én
person, en gruppe eller samfundet som sådan.
I nogle tilfælde mente vi, at
den, vi havde brug for at give genoprejsning, også havde skadet os
eller havde været årsagen til, at situationen opstod, men i dette
arbejde beskæftigede vi os kun med vores egen følelse af skyld, og
ikke med andres skyld eller mangel på skyld.
Vi påtog os ansvar for den
del, som vi følte os skyldige over og gav slip i deres følelser af
skyld eller mangel på skyld som noget, der er mellem dem og deres
Højere Magt.
Da vi havde givet
genoprejsning for alle vores fejltagelser fra fortiden, gav vi slip i
dem samt den påførte skade, hvad enten vi opnåede andres tilgivelse
eller ej, for vi udførte ikke vores Niende Trin for at opnå andres
tilgivelse, men for at tage ansvar for vores del af skaden, så vi
kunne blive i stand til at tilgive os selv og give slip i skyld og
skam.
Vi vidste også, at vi var
begrænsede, uvidende, magtesløse og dødelige og dermed fejlbarlige, og
som sådan ville vi også begå fejltagelser i fremtiden.
I stedet for at være hårde mod
os selv ved at forvente at være fejlfri fra nu af, drog vi håb og
styrke fra Trin Otte og Ni, for vi vidste, at vi kunne bruge dem til
at give genoprejsning, når som helst vi begik en fejl som afsløret for
os set i lyset af vores AcAdAn Program.
Ved at anvende disse Trin i
vores daglige liv, blev vi i stand til at holde vores sti fri af skyld
og skam.
Efter at have ryddet op i
vores fortid, ønskede vi at fortsætte denne proces og få gavn af den i
vores daglige liv, og med dette formål for øje brugte vi Trin Ti.
VI
FORTSATTE VORES PERSONLIGE RANSAGELSER,
OG NÅR VI TOG FEJL, INDRØMMEDE VI DET STRAKS.
I Trin Ti fortsatte vi med at
arbejde med Trin 1-9 ved ærligt at indrømme de fejl, vi havde begået i
løbet af vores dag sammenlignet med vores mål, og ved at indrømme,
hvordan det gjorde vores liv uhåndterligt.
Somme
tider opdagede vi i løbet af dagen, at vi ikke følte, at vi blev
befriet fra en karakterdefekt på trods af, at vi anvendte Trin Syv, og
dette fortalte os, at vi havde brug for at arbejde mere i dybden for
at blive fuldstændigt rede til at få denne karakterdefekt
fjernet.
Vi brugte Trin Seks for at blive helt rede til at få vores karakterdefekt forvandlet ved at opnå en dybere indsigt i den nøjagtige karakter af det, der fik os til at bruge denne karakterdefekt, og hvad det var, vi håbede at opnå ved at bruge den.
Dernæst
tog vi en beslutning om, hvordan vi ville handle under lignende
omstændigheder i fremtiden for at opnå det, vi ønskede, uden at være
nødt til at gå igennem den smerte, som anvendelsen af en
karakterdefekt forårsagede.
Hvis vi følte, at forvandlingen af vores karakterdefekt stadigt ikke fandt sted, brugte vi Trin Fem til at søge hjælp fra en ransagelse fra Trin Et til Fire, fra vores Højere Magt og fra et andet menneske.
Vi brugte Trin Otte til at finde ud af, om vi havde skadet os selv eller andre i løbet af dagen, og hvis det var tilfældet, planlagde vi vores genoprejsning, tilgav os selv vores fejl og brugte Trin Ni til at give genoprejsning så hurtigt som muligt.
Efter at have tilgivet os selv gav vi slip på vores fejl og gik videre til at give genoprejsning med en ren samvittighed.
Når
vi tog fejl, forsøgte vi ikke at forklare andre, hvordan og hvorfor vi
begik en fejl, fordi vi derved skadede os selv og andre yderligere.
Et forsøg på at forklare vores fejl var et udtryk for vores ønske om at forsvare fejltagelsen og vores forventning om, at personen, som vi havde skadet, skulle godkende vores fejl ved at forstå eller acceptere den.
Vi huskede, at angreb er den første voldshandling og forsvar den første krigshandling, og en forklaring ville være et udtryk for vores ønske om at forsvare vores fejl.
Vi indrømmede helt enkelt vores fejl, gav genoprejsning og gav slip i dem, og hvis vi stadigt ikke var i stand til at tilgive os selv, anvendte vi Trin To til at åbne vores sind overfor vores Højere Magts kærlige, omsorgsfulde, medfølende og barmhjertige hensigt bag vores smerte.
Når vi havde fundet ud af, hvad der i vores øjne kunne være vores Højere Magts kærlige hensigt, brugte vi Trin Tre til at overgive os til det, vi fandt ud af i Trin To.
Vi ransagede også vores rette handlinger i løbet af dagen ved hjælp af vores opdagelser i Trin 1-9, for vi ønskede at huske, at den rette handling er den søde frugt selv.
Når vi
ransagede, hvordan den rette handling bragte glæde ind i vores dag,
blev det lettere for os at huske, hvordan vi kunne vælge den rette
handling i enhver situation, og dermed var vi rede til Trin Elleve.
GENNEM
BØN OG MEDITATION SØGTE VI AT FORBEDRE VORES BEVIDSTE KONTAKT MED
VORES HØJERE MAGT,
SÅDAN SOM VI FORSTOD DEN MAGT, IDET VI KUN BAD OM KUNDSKAB OM
VORES
HØJERE MAGTS VILJE FOR OS OG OM KRAFTEN TIL AT UDFØRE DEN.
Vi fortsatte det arbejde, vi
begyndte i Trin To, Tre og Syv ved at bruge Trin Elleve til at
forbedre vores bevidste kontakt med vores Højere Magt.
Derfor kaldes dette Trin ofte
’Bevidsthedsudvidelsens Trin’.
Til udvidelsen af vores
bevidste kontakt med vores Højere magt, brugte vi bøn og meditation.
I vores personlige Åndelige
Program valgte vi at begynde dagen med at søge kontakt med vores
Højere Magt for at få vejledning om, hvordan vi kunne gå igennem dagen
i overensstemmelse med vores Højere Magts vilje for os.
Nogle opfattede vores
henvendelse til vores Højere Magt som bøn, og vores Højere Magts svar
som meditation.
For at blive i stand til at
høre vores Højere Magts vejledning, måtte vi tømme vores sind for alle
tanker og blive stille.
Nogle af os mente, at vi
allerede vidste fra dagens begyndelse, hvad vores dag skulle bruges
til, så vi fandt det overflødigt at bede vores Højere Magt om
vejledning og at blive stille for at få et svar.
Vi opdagede, at dette var en
rationalisering, som vi tog i anvendelse, fordi vi syntes, at vi ikke
havde den fornødne tid til at blive stille og lytte.
Derfor besluttede vi at følge
Trin Elleves forslag, for det var lige så vigtigt for os at pleje
vores åndelige liv, som det var at pleje vores verdslige liv, så vi
afsatte tid til det, ligesom vi afsatte tid til vores andre daglige
aktiviteter.
Da vi begyndte at søge vores
Højere Magts vejledning på daglig basis, opdagede vi, at vores evne
til at skelne vores Højere Magts stemme fra vores egen begyndte at
udvikle sig, og således begyndte Trin Elleve at virke for os.
Sommetider overraskede vores
Højere Magt os ved at give os en vejledning, der ændrede vores egen
opfattelse af, hvad denne dag skulle bruges til.
Hvis vi mente, at det
skabtemanifesterede en forstyrrelse i vores verdslige interesser at
følge vores Højere Magts vilje for os, prøvede vi alligevel at gøre
det for at se, hvor det førte os hen.
Lidt efter lidt som vi så
resultaterne af sådanne handlinger, gik det op for os, at det var mere
fordelagtigt for os at følge vores Højere Magts vilje for os end at
følge vores egen, og vores tiltro til vores udvalgte Højere Magt
voksede som et resultat.
Derved opdagede vi, at vores
Højere Magt drog os dybere og dybere ind i vores inderste hjerte, og
til vores forbløffelse indså vi, at vores Højere Magts vilje for os
udtrykte sig på mangfoldige måder.
Sommetider talte vores Højere
Magt til os med humor og til andre tider med alvor, somme tider inde
fra os selv og sommetider udefra gennem alt og alle overalt på alle
eksistensplaner, men altid og uden undtagelse med betingelsesløs
kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertighed.
Vi opretholdt kontakt med
vores Højere Magt gennem dagen ved at bede om vores Højere Magts
vejledning, før vi begyndte enhver ny aktivitet i løbet af dagen om,
hvordan vi kunne udføre den pågældende opgave i overensstemmelse med
vores Højere Magts vilje for os, og dernæst bad vi vores Højere Magt
om kraften til at udføre opgaven efter bedste evne i overensstemmelse
med dette.
Derefter blev vi stille,
indtil vi mente, at vores Højere Magt havde givet os en impuls, som
sagde os, hvordan vi kunne udføre opgaven på bedst mulige måde, og så
bevægede vi os frem i overensstemmelse med det.
Når opgaven var afsluttet,
takkede vi vores Højere Magt for den vejledning, vi havde modtaget,
ligesom vi takkede vores Højere Magt for vejledningen for dagen, inden
vi lagde os til at sove.
Sommetider viste det sig, at
det, vi mente, var vores Højere Magts vejledning til os, ikke var det
i virkeligheden, eller at vi blev distraheret eller afledt fra den
vejledning, vi modtog, medens vi udførte opgaven, og i sådanne
tilfælde brugte vi vores Tiende Trin, indrømmede vores fejltagelse,
planlagde vores genoprejsning, tilgav os selv og genoprettede
situationen så godt, vi kunne.
Når vi havde rettet fejlen
efter bedste evne, gav vi slip i den og gik videre.
Nogle af os mente, at det ikke
var nødvendigt at søge vores Højere Magts vilje for os så ofte i løbet
af en dag, eftersom vi havde gjort det ved dagens begyndelse.
Da vi valgte at gøre det
alligevel som et eksperiment, opdagede vi, at mange ting, som vi havde
taget for givet, fik et andet forløb, hvis vi først henvendte os til
vores Højere Magt om dem, og lidt efter lidt som vi opdagede de
fordele, som det indebar at gøre det, begyndte vi at gøre det til en
vane.
I vores forsøg på at udvide
vores bevidste kontakt med vores Højere Magt, stødte vi ind i vores
begrænsede bevidsthed som mennesker.
Disse begrænsninger
forhindrede os i at overskue alle dele af vores liv.
I løbet af vores Trinarbejde
havde vi undersøgt forskellige områder af vores fysiske liv, vores liv
i tid og rum, vores emotionelle liv, vores tankeliv, vores sociale liv
og vores åndelige liv, og vi opdagede, at der gjorde sig forskellige
regler gældende for vores forskellige eksistensplaner.
Vi kendte alle reglerne for
vores fysiske liv så godt, at vi kunne bevæge os ubesværet rundt i den
fysiske verden uden at støde ind i andre fysiske væsener eller
genstande.
Ved at respektere vores
følelser og tage os af dem begyndte vi at vænne os til at være i den
tilstand, der er gældende på astralplanet, den femte dimension, hvor
vores følelser bevæger sig ubesværet uden sammenstød eller med andres
følelser.
Ved at bruge vores tanker på
refleksiv vis som et spejl, der blot genspejler vores omgivelser uden
at dømme på grundlag af godt og ondt, begyndte vi at blive vant til at
være i den tilstand, der er gældende på tankeplanet, også kendt som
Visdomsplanet, Årsagsplanet eller den sjette dimension, hvor vores
tanker bevæger sig ubesværet uden gnidninger eller konflikter i vores
sind såvel som mellem vores tanker og den frie strøm af andres tanker.
Vores sind består af
tankerækker, vi har skabtmanifesteret ud fra en kombination af vores
erfaringer med vores materielle liv, vores fysiske liv, vores liv i
tid og rum, vores følelsesliv, vores tankeliv, vores sociale liv og
vores åndelige liv.
Vores tænkende sind, også
kaldet vores Ego, som har til opgave at vejlede os om, hvordan vi
bedst kan håndtere vores liv, men i løbet af vores Trinarbejde
opdagede vi imidlertid, at vores tænkende sind var dysfunktionelt på
grund af manglende eller fejlagtige oplysninger, som havde fået os til
at drage fejlagtige konklusioner om os selv, andre og vores liv.
Ved hjælp af vores Trinarbejde
og vores Højere Magt, begyndte vi nu at rette vores fejlagtige
informationer og konklusioner ved at omdirigere vores tænkning fra
dysfunktionel og umoden tænkning til funktionel og moden tænkning og
ved at tillade, at vores Ånd at optage mere og mere plads i vores
sind, når tænkning ikke var påkrævet, som, opdagede vi, var det meste
af tiden.
Når vi gik ind i den
kontemplative tilstand, som kaldes bøn, hvis vores kontemplation
drejer sig om den åndelige sfære, begyndte vi at lære bevidst at
koncentrere vores bevidsthed i ét enkelt fokuseringspunkt.
Når vi havde opnået denne
evne, begyndte vi at vænne os til den tilstand, der er gældende på det
Guddommelige Plan, den syvende dimension, beskrevet henholdsvis som
Sjælsplanet, Himmelen, Nirvana, Paradisets Have osv., hvor kærlighed,
omsorg, medfølelse og barmhjertighed bevæger sig ubesværet.
Da vi begyndte at lære bevidst
at tømme vores koncentrationspunkt for alle tanker, bevægede vi os ind
i den meditative tilstand, som også kaldes Stilheden eller tomheden i
fokuseringspunktet.
Når vores fokuseringspunkt
blev tomt, blev vi i stand til at opnå den direkte oplevelse af vores
Ånd, vores højeste Selv, og dermed blev vi i stand til at se, høre,
føle eller fornemme vores Ånds tilstedeværelse, hvorfra betingelsesløs
kærlighed, omsorg, medfølelse og barmhjertig strømmer gennem hele
vores væsen fra vores inderste kerne.
Derved blev det lettere for os
at bevæge os frit rundt på alle vores eksistensplaner uden at møde
modstand fra de følelser og tanker, der udsprang fra vores erfaringer
i vores fysiske liv, den tredje dimension.
For at indtræde i meditation
bevægede vi os fra vores normale dagsbevidstheds tilstand ind i den
refleksive tilstand, dernæst ind i den kontemplative tilstand, herfra
til den koncentrerede tilstand af vores sind, og til sidst gav vi slip
og indtrådte i meditation, hvor vores bevidsthed udvidede sig.
Meditationsprocessen bestod således i at trække vores bevidsthed
tilbage fra at være fokuseret på den ydre verden, ind i vores indre
koncentrationspunkt og dernæst at give slip, så udvidelsen af vores
bevidsthed kunne finde sted.
Nedenstående grafer
illustrerer disse bevidsthedstilstande.
Hver cirkel repræsenterer en
af vores sindstilstande, og prikkerne i dem repræsenterer vores tanker
i forskellige sindstilstande.
Almindelig
Refleksion Kontemplation
Koncentration Meditation.
Den første cirkel viser en
normal sindstilstand med mange tanker, der producerer forskellige
emotionelle tilstande sat i bevægelse af vores tanker.
Den næste cirkel repræsenterer
en reflekterende sindstilstand, hvor tanker og emotioner kommer og går
uden, at vi fastholder nogen bestemt tanke eller den resulterende
emotionelle tilstand.
Den tredje cirkel viser en
kontemplerende sindstilstand, hvor tankerne koncentreres om et objekt,
et ord, et mantra, en koan eller en bøn og vandrer til og fra
koncentrationspunktet.
Den fjerde cirkel viser en
koncentreret sindstilstand, hvor alle andre tanker end
kontemplationsobjektet er forsvundet.
Den femte cirkel viser en
mediterende sindstilstand, hvor der ingen tankevirksomhed er, men en
direkte oplevelse at Virkeligheden, og dette kaldes Stilheden eller
tomheden i fokuseringspunktet, som er en forudsætning for den direkte
oplevelse af vores Højere Magts tilstedeværelse.
I Trin Elleve valgte vi
bevidst at bruge alle disse midler for at udvide vores bevidste
kontakt med vores Højere Magt.
Når vi begyndte vores
kontemplation, kunne vi vælge en hvilken som helst bøn, der virkede
for os.
Vi havde valgt at se på vores
Højere Magt som kærlig, omsorgsfuld, medfølende, barmhjertig og større
end vores menneskelige begrænsning.
Vi kunne derfor vælge at
henvende os til vores Højere Magt på mange forskellige måder, der gav
os en oplevelse af en kærlig, omsorgsfuld, medfølende og barmhjertig
Højere Magt så som vores 12-Trins Program, de jordiske og åndelige
principper, Gud, vores Ånd, kærlighed, der flyder som livsenergien
mellem os og andre, alt og alle overalt på alle eksistensplaner eller
en hvilken som helst forståelse og oplevelse, vi havde, af en kærlig,
omsorgsfuld, medfølende og barmhjertig Højere Magts tilstedeværelse.
Det vigtigste var, at det
virkede for os at samspille med vores Højere Magt.
Elvte Trin foreslår, at vi kun
beder om kundskab om vores Højere Magts vilje for os og om kraften til
at udføre den.
Dette betød, at vi ønskede at
kende vores Højere Magts vilje for os, som i Virkeligheden er vores
egen vilje for os selv, når vi ikke er blændede af vores tanker og
emotioner.
Når vi bad om kraften til at
udføre den, bad vi rent faktisk om evnen til at overvinde de tanker og
følelser, der stod i vejen for os.
Hvis vi ikke selv havde nogle
idéer til bøn kunne vi bruge nedenstående bønner, som mange af os
brugte som kontemplationsobjekt både i gruppen og alene.
Nedenstående bøn kaldes Elvte
Trins Bønnen, fordi vi bruger den til at indlede og udvide vores
bevidste kontakt med vores Højere Magt, for at blive i stand til at
modtage kundskab om vores Højere Magts vilje for os og for at søge
kraften til udføre den.
‘Jeg’
Versionen
Gud,
Jeg
mediterer for at udvide min bevidste kontakt med Dig,
for at søge vejledning om Din vilje for mig på denne dag
og for at søge kraften til at udføre den.
‘Vi’
Versionen
Gud,
Vi
mediterer for at udvide vores bevidste kontakt med Dig,
for at søge vejledning om Din vilje for os på denne dag
og for at søge kraften til at udføre den.
Efter at have gentaget denne
bøn fire gange, bliver vi stille for at lytte efter en impuls fra
vores Højere Magt om, hvad der er vores Højere Magts vilje for os.
Vi kan også bruge denne bøn,
hver gang vi har afsluttet en opgave i løbet af dagen og skal til at
begynde en ny.
Nedenstående bøn kaldes
Syvende Trins Bønnen, fordi vi gennem denne bøn beder vores Højere
Magt om at befri os fra et mønster af fejl, der består af de fleste af
vores karakterdefekter.
SYVENDE
TRINS BØNNEN
(den korte
version)
‘Jeg’
Versionen
Gud,
Befri mig fra denne selvhøjtidelige alvor.
TAK!
‘Vi’ Versionen
Gud,
Befri os fra denne selvhøjtidelige alvor.
TAK!
Gud
Befri
mig fra at bruge selvhøjtidelig alvor og alle smerteringene i dag:
Tomhedens
Ring og dermed tomhed, kedsomhed, meningsløshed og ensomhed.
Selvcentreringens
Ring og dermed selvkritik, depression, eufori og selvros.
Medafhængighedens
Ring og dermed frelser-, forfører-, offer- og krænker-rollen.
Den
Store Ring af Smerte og dermed gerrighed, misundelse, had og hovmod.
Gerrighedens
Lille Ring og dermed nærighed, grådighed, fattigdom og fråseri.
Misundelsens
Lille Ring og dermed vantro, overtro, underkastelse og trods.
Hadets
Lille Ring og dermed benægtelse, manipulation, sygdom og vanvid.
Hovmodets
Lille Ring og dermed overlegenhed, underlegenhed, overfyldning og
isolation.
Gerrighedens
Miniring og dermed smålighed, klyngen, utilpashed og hamstring.
Misundelsens
Miniring og dermed utryghed, forvirring, uklarhed og usselhed.
Hadets
Miniring og dermed vrangvilje, uvenlighed, irritation og utålmodighed.
Hovmodets
Miniring og dermed nedladenhed, intolerance, overdrivelse og
afsondrethed.
Gerrighedens
Mikroring og dermed selviskhed, hårdhed, ufrihed og forsømmelighed.
Misundelsens
Mikroring og dermed nedrakning, uimodtagelighed, snæversynethed og
uværdighed.
Hadets
Mikroring og dermed indignation, hævntørst, krigeriskhed og bitterhed.
Hovmodets
Mikroring og dermed respektløshed, snuhed, fordrejning og adskilthed.
Gerrighedens
Nanoring og dermed hæmmethed, nervøsitet, klagen og ligegladhed.
Misundelsens
Nanoring og dermed usikkerhed, ukultiverethed, ubeslutsomhed og
ubesindighed.
Hadets
Nanoring og dermed fortørnelse, uvillighed, højrøstethed og
stivnakkethed.
Hovmodets
Nanoring og dermed uoprigtighed, snedighed, upålidelighed og
fremmedgørelse.
TAK!
Nedenstående bøn kaldes Tredje
Trins Bønnen, fordi vi beder vores Højere Magt om at overtage vores
vilje og vores liv.
‘Jeg’
versionen
Gud,
tag min vilje og mit liv
og vis mig hvordan jeg kan leve
i fuldendt overensstemmelse med
mit sande Selv, min Ånd.
‘Vi’
versionen
Gud,
tag vores vilje og vores liv
og vis os hvordan vi kan leve
i fuldendt overensstemmelse med
vores sande Selv, vores Ånd.
Nedenstående bøn kaldes
Taknemmelighedsbønnen, fordi vi accepterer, at hvad der end kommer til
os på denne dag, er det vores Højere Magts vilje for os, og det er vi
taknemmelige for.
TAKNEMMELIGHEDSBØNNEN
‘Jeg’ versionen
Gud,
Du ved, hvad dette, Dit barn, har brug for i dag.
‘Vi’
versionen
Gud,
Du ved, hvad disse, Dine børn, har brug for i dag.
Nedenstående bøn kaldes
Gudsbønnen, fordi vi beder om at blive forenet med vores Ånd og derved
med Gud.
‘Jeg’
versionen
Gud.
Du er mit livs eneste sande mål.
Jeg er endnu kun en slave af mine ønsker,
som begrænser min fremgang,
og Du er den eneste Gud og Kraft,
som kan løfte mig op til det stade.
‘Vi’
versionen
Gud.
Du er vores livs eneste sande mål.
Vi er endnu kun slaver af vores ønsker,
som begrænser vores fremgang,
og du er den eneste Gud og Kraft,
som kan løfte os op til det stade.
Nedenstående bøn kaldes
Sindsrobønnen, fordi vi beder om sindsro og dermed om evnen til at
komme i kontakt med vores Højere Magt.
‘Jeg’
versionen
Gud,
giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan
og visdom til at se forskellen.
‘Vi’
versionen
Gud,
giv os sindsro
til at acceptere de ting, vi ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, vi kan
og visdom til at se forskellen.
Nedenstående
bøn kaldes Glædesbønnen, fordi vi bruger alle Glædesringene som vores
kontemplationsobjekt.
Gud
Giv
mig evnen til at bruge alle Glædens Ringe i dag:
Opfyldelsens
Ring og dermed opfyldelse, interesse, meningsfuldhed og enhed.
Gudscentreringens
Ring og dermed åbensindethed, kraft-tilførsel, glæde og
taknemmelighed.
Den
Følelsesmæssige Ædrueligheds Ring og dermed ikke-tilknytning,
integritet, respekt for selv og respekt for andre.
Den
Store Ring af Glæde og dermed tro, håb, kærlighed og sandhed.
Troens
Lille Ring og dermed gavmildhed, tillid, velstand og ansvarlighed.
Håbets
Lille Ring og dermed tiltro, oplysning, skelne-evne og sindsro.
Kærlighedens
Lille Ring og dermed indrømmelse, selv-accept, sundhed og
tilregnelighed.
Sandhedens
Lille Ring og dermed ydmyghed, ærlighed, individualitet og fællesskab.
Troens Miniring og dermed rundhåndethed, given slip, velbefindende og
deling.
Håbets
Miniring og dermed tryghed, velinformethed, klarhed og ædelhed.
Kærlighedens
Miniring og dermed velvilje, venlighed, rolighed og tålmodighed.
Sandhedens
Miniring og dermed jævnbyrdighed, tolerance, nøjagtighed og
tilhørsforhold.
Troens
Mikroring og dermed hensyntagen, lethed, handlefrihed og bidragen.
Håbets
Mikroring og dermed værdsættelse, lærevillighed, åbenhed og værdighed.
Kærlighedens
Mikroring og dermed elskværdighed, tilgivelse, forsonlighed og sødme.
Sandhedens
Mikroring og dermed respektfuldhed, ligefremhed, præcision og
samhørighed.
Troens
Nanoring og dermed imødekommenhed, ubekymrethed, validering og
engagement.
Håbets
Nanoring og dermed sikkerhed, dannethed, beslutsomhed og besindighed.
Kærlighedens
Nanoring og dermed accept, villighed, stilfærdighed og smidighed.
Sandhedens
Nanoring og dermed oprigtighed, enkelhed, pålidelighed og
familiaritet.
TAK!
Tovejsbønnen er let et udføre, og består i en samtale med medlemmets
udvalgte Højere Magt og medlemmet.
Tovejsbønnen blev opfattet som vigtigere for medlemmerne af det
oprindelige Tolv Trins Program end at læse Tolv Trins Fællesskabets
litteratur, at gå til møder, at deltage i
sponsorskaber/helbredelsespartnerskaber, og Trinarbejde.
Medlemmet sætter sig med en pen og en notesbog og stilner sit sind ved
hjælp af Elvte Trins bønnen og skriver så i sin notesbog:
Gud,
Jeg søger din vejledning i dag om (medlemmet skriver sit udvalgte emne
ned)
Derefter fokuserer han/hun på sit åndedræt og tillader et svar at
stige op fra hans/hendes indre, og når han/hun har fået sit svar,
skriver han/hun svaret ned.
Nedenstående
kontemplation
kaldes Smilemeditationen, og i den bruger vi den helbredende kraft fra
vores smil sammen med den helbredende kraft fra den centrale del af
vores hjernes hormonproducerende center, hvor thalamus-, hypotalmus-,
pineal- og hypofysekirtel mødes i ét og samme område i vores hjernes
midte med henblik på at helbrede smerter både indadtil i os selv og
udadtil i Verden
Dette
centrale område af vores hjerne sammen med den helbredende kraft af et
smil har været brugt af åndelige mestre i årtusinder som
kontemplationsobjekt og har skabtmanifesteret de smilende øjne, som er
så velkendte hos åndelige mestre, og dette centrale område i hjernen
har i Hinduismen fået navnet Brahmas hule og i Taoismen
Krystalpaladset.
Den kendsgerning, at denne kontemplation er særdeles let at udføre, samtidigt med, at den er overordentlig behagelig, gjorde den hurtigt til en af de mest foretrukne Elvte Trins kontemplations-meditationer for mange af os.
1.
Sid behageligt med din ryg i en i en lige linje, og dit hoved skal
være ret op og ned i en stilling hvor musklerne i din nakke og hals er
afslappede.
2.
Tag et par dybe, langsomme vejrtrækninger og læg mærke til, hvordan
din mave stiger falder.
3.
Hvil spidsen af din tunge forsigtigt mod ganen, et sted bag ved, og
tæt på, dine fortænder.
4. Smil blidt, og tillad dine læber at føle sig fulde og glatte og lad dem sprede sig fra side til side og løfte sig bare lidt .
Dette
smil bør være lidt ligesom Mona Lisas smil, eller hvordan vi ville
smile - hovedsagelig til os selv - hvis vi lige havde fået fat i en
spøg, som nogen fortalte os flere dage siden.
5.
Fokuser nu din opmærksomhed på mellemrummet mellem dine øjenbryn. Lidt
efter lidt som du hviler din opmærksomhed der, begynder energien at
samle sig, og efterhånden som energien samler sig der, lad da din
opmærksomhed glide dybere og dybere ind - og glid nu ind i
midten af dit hoved.
6.
Lad nu din opmærksomhed hvile lige i centrum af din hjerne. Føl
energien samle sig på dette kraftfulde sted .
7.
Tillad denne energi ansamling at flyde fremad og ind i dine øjne.
Mærk, at dine øjne bliver "smilende øjne ".
8.
For at forstærke dette, kan du forestille dig , at du stirrer ind i
øjnene på den person, som du elsker mest, og han/hun er stirrer
tilbage på dig på samme måde ... lad dine øjne blive gennemtrængte
med denne kvalitet af kærlig venlighed og fryd.
9.
Før nu energien fra dine smilende øjne til nogle steder i din krop,
der gerne vil have noget af denne helbredende energi eller til nogle
områder i dine følelser eller tanker, der gerne vil have noget af
denne helbredende energi, men beslut på forhånd, om du ønsker at
adressere et ømt sted i den krop eller dine følelser eller tanker i
dag og fokuser i overensstemmelse med det.
10.
Lad det smertende sted suge smile-energien til sig som en svamp, der
suger vand – det er muligvis et sted, hvor du for nylig har haft en
skade eller sygdom. Det kan være et sted, der føles lidt søvnigt eller
følelsesløst eller simpelthen et sted, du ikke har taget dig af for
nyligt. Under alle omstændigheder: Smil ind i det sted indeni din
krop, dine følelser eller tanker og observer, hvordan stedet, følelsen
eller tanken åbner sig for at modtage smile-energien.
11.
Når stedet er mæt, diriger da din indre stirren med din smile-energi
ind i dit solar plexus center og oplev en følelse af, at varme og
lysstyrke samler sig der nu lige nedenfor dit brystben.
12.
Slip spidsen af tungen fra taget af din mund , og slip smilet eller
behold det .
13.
Hvis du ønsker det, kan du - i løbet af din dag – vælge at se på livet
omkring dig med dine smilende øjne og dine smilende læber og derved
overføre den helbredende kraft fra dine smilende øjne og dine smilende
læber til dine omgivelser, især hvis du ser mennesker eller dyr lide
under stress eller andre smertefulde tilstande.
EFTER
AT
HAVE FÅET EN ÅNDELIG OPVÅGNEN SOM FØLGE AF DISSE TRIN PRAKTISEREDE
VI DISSE PRINCIPPER I ALLE VORES FOREHAVENDER OG GAV ACADANS BUDSKAB
VIDERE TIL ANDRE, DER LED UNDER EN ADDIKTION TIL KRONISK
UTILFREDSHED.
Da vi nåede til Trin Tolv,
havde vi opnået en åndelig opvågnen til barmhjertighed overfor dem,
der stadigt lider, og vi overvejede, hvordan vi kunne give budskabet
videre til andre, der lider under en addiktion til kronisk
utilfredshed, om, at det rent faktisk er muligt at opnå en tilstand af
tilfredshed med vores menneskelige begrænsning, uvidenhed,
magtesløshed og dødelighed/foranderlighed.
Når vi gik til møder i Active
Addictions Anonymous, delte vi vores erfaringer med AcAdAn Programmet
med andre medlemmer, og på den måde gav vi budskabet videre.
Når vi påtog os forpligtelsen
som Sponsor, fandt vi endnu en måde at give dette budskab videre på.
Hvis nogen udenfor
Fællesskabet udtrykte et ønske om at høre, hvad vi beskæftigede os
med, fortalte vi gerne om vores erfaringer med AcAdAn Programmet, og
derved bragte vi AcAdAns budskab videre til dem.
Det Tolvte Trin foreslår, at
vi praktiserer disse principper i alle vores forehavender, og når vi
gjorde det, afspejlede fordelene ved at arbejde med AcAdAn Programmet
sig i alt, hvad vi foretog os, og således udtrykte vi budskabet, selv
når vi ikke gav det videre i ord til andre.
1) Princippet i Første Trin er
Ærlighed.
Slogan: Sandheden sejrer altid til sidst!
2) Princippet i Andet Trin er
Åbensindethed.
Slogan: At lytte opmærksomt og respektfuldt til en anden er
det første udtryk for følelsesmæssig ædruelighed.
3) Princippet i Tredje Trin er
Overgivelse.
Slogan: Følg dit hjerte..
4) Princippet i Fjerde Trin er
Mod.
Slogan: Jeg accepterer både mine dyder og mine
karakterdefekter.
De første fire Trin til sammen
repræsenterer også det første møde med den Store Ring af Glæde: Tro,
Håb, Kærlighed og Sandhed.
5) Princippet i Femte Trin er
Ydmyghed
Slogan: Jeg er hverken mere eller mindre end nogen anden
skabningmanifestation.
6) Princippet i Sjette Trin er
Forvandling.
Slogan: Jeg ejer mine sår.
7) Princippet i Syvende Trin
er Giv Slip.
Slogan: Giv slip og lad Gud.
8) Princippet i Ottende Trin
er Tilgivelse.
Slogan: Tilgiv mig mine fejl og giv mig evnen til at tilgive
dem, der fejler mod mig.
Trin Fem til Otte danner til
sammen det andet møde med den Store Ring af Glæde.
9) Princippet i Niende Trin er
Befrielse.
Slogan: Den rette handling er den søde frugt selv.
10) Princippet i Tiende Trin er
Villighed.
Slogan: Vejled mig gennem mine ønsker og befri mig fra mine
fejl.
11) Princippet i Elvte Trin er
Bevidsthedsudvidelse.
Slogan: Gud, Din Vilje ske.
12) Princippet i Tolvte Trin
er Barmhjertighed.
Slogan: Vi spørger ikke, hvordan
din addiktion til kronisk utilfredshed opstod, men hvad du ønsker at
gøre ved den, og hvordan vi kan hjælpe.
De sidste Fire Trin til sammen
repræsenterer det tredje møde den Store Ring af Glæde.
Takkede
jeg min Højere Magt og alle andre for den hjælp og vejledning, jeg
modtog i løbet af dagen, i alle mine forehavender?
I
AcAdAn Programmet havde vi arbejdet med vores menneskelighed og
således med at acceptere vores begrænsning, uvidenhed, magtesløshed
og dødelighed.
Ved
at gøre det havde vi opnået tilfredshed med vores menneskelighed
samt en åndelig opvågnen til en tilstand af medfølelse med dem, der
stadig befandt sig i en tilstand af krig med Virkeligheden af deres
egen og andres menneskelighed, og som derfor var kronisk utilfredse.
Vores
fælles velfærd bør komme først; VORES PERSONLIGE HELBREDELSE
AFHÆNGER AF GRUPPENS ENHED,
OG gruppens overlevelse afhænger af HVERT INDIVIDUELT medlems
følelse af at TILhøre gruppen.
I løbet af vores åndelige
arbejde i AcAdAn, opdagede vi, at selvtilstrækkelighed er en illusion.
Vi har brug for alt og alle
omkring os, og vi har brug for at opleve en fornemmelse af Fællesskab
med alt og alle omkring os.
I Active Addictions Anonymous
har vi hver især brug for en følelse af Fællesskab med vores gruppe.
Dette opnår vi først og
fremmest ved hjælp af vores fælles formål, der er vores arbejde med
vores addiktion til kronisk utilfredshed, så det kan blive muligt for
os at blive ført til en tilstand af tilfredshed.
Vi ved, at det er livsvigtigt
for vores gruppe, at alle medlemmer føler, at de hører med i vores
gruppe, for vores erfaringer har vist os, at når flere og flere mister
deres følelse af at tilhøre vores gruppe, ophører gruppen med at
eksistere.
Enhver af os i AcAdAn har
vores egen unikke måde at forstå og arbejde med Trinene på, og det er
det, der gør vores Fællesskab så varieret og interessant.
Når vi respekterer hinandens
forskellighed og lytter opmærksomt til hinanden, føler vi os godt
tilpas i hinandens selskab og drager større fordel af det, andre har
at dele med os.
Vi har brug for det kildevæld
af fælles visdom, der findes i vores gruppe.
Derfor vi tager vi os godt af
både nykommere og oldtimere i vores gruppe.
Vi har også brug for selv at
gøre en indsat for at føle, at vi er en del af vores gruppe.
Derfor prøver vi på at komme
tidligt, før mødet begynder, og blive i nogen tid efter, at mødet
slutter, for at udvikle vores følelse af samhørighed med vores
gruppemedlemmer.
For
vores GRUPPE-formål er der kun én endelig autoritet, en kærlig
HØJERE MAGT,
sådan som DEN MAGT KOMMER TIL udtryk GENNEM vores
gruppesamvittighed.
Vores ledere er betroede tjenere; De bestemmer ikke.
Den Anden Tradition fastslår,
at vi ingen ledere har, som bestemmer, men kun betroede tjenere.
Nogle af os tjener Active
Addictions Anonymous som helhed, når vi hjælper til med at danne en ny
AcAdAn Gruppe, eller når vi deltager i AcAdAn service komiteer, som
Litteratur Oversættelseskomiteer, Aktivitetskomiteer osv.
I vores gruppe tjener
mødelederen os ved at sørge for, at mødet bliver åbnet til tiden og
gennemført i overensstemmelse med de retningslinjer, som gruppen er
blevet enig om.
Desuden åbner mødelederen et
Gruppesamvittighedsmøde efter Helbredelsesmødet, hvis et eller flere
gruppemedlemmer har nogle forslag, de ønsker at fremsætte, eller hvis
de ønsker at adressere et problem, der påvirker gruppen som helhed, og
gruppen tager stilling til forslagene eller det problem, der er blevet
rejst.
Vores kasserer tjener os ved
at sørge for, at ‘hatten går rundt’ under mødet for at indsamle
medlemmernes bidrag samt ved at betale vores husleje og forfriskninger
for de penge, der kommer ind.
Desuden sørger kassereren for,
at AcAdAn litteraturen er til rådighed ved vores møder for medlemmer,
som er interesseret i disse, og tager sig af fejringen af vores
helbredelses milepæle ved vores møder.
Vores velkomstperson tjener os
ved at sørge for, at forfriskninger er lavet og bliver serveret ved
vores møder samt byder alle medlemmer, der ankommer til mødet,
velkommen.
Enhver af os tjener gruppen
ved at være en del af vores møder.
Vi ved, at hvert enkelt
gruppemedlem er livsvigtig for, at gruppen kan overleve.
Når vi deltager regelmæssigt i
møderne, er vi en del af den Kraft, som holder gruppen i live.
Derfor har vi valgt at fejre
medlemmernes forskellige perioder at deltagelse i vores møder som
helbredelsesmilepæle; vi kalder disse milepæle "x antal dage, måneder,
år af Aktiv Helbredelse i AcAdAn".
Når vi adresserer et problem
eller forslag ved vores Gruppesamvittighedsmøde, skiftes vi til at
udtrykke vores individuelle samvittighed angående det emne, der er på
tale, og vi lytter opmærksomt til det, hvert af gruppemedlemmerne har
at bidrage med, indtil alle, der ønsker at udtrykke deres
samvittighed, har talt.
Hvert medlem har én stemme,
som de kan bidrage med, når det er deres tur, og det betyder, at vi
går videre til at tage en fælles samvittighed angående emnet ved hjælp
af en skriftlig afstemning, når alle har talt én gang, selvom nogle af
os måske føler, at vi ville have en bedre mulighed for at forklare og
overbevise andre om, at det, vi foreslog, kunne være den rette
handling at følge for vores gruppe, hvis vi kunne få lov til at tale
mere end én gang.
Vi har valgt at have tillid
til, at vores liv og vores vilje styres af vores Højere Magt, og på
samme måde vælger vi nu at have tillid til, at vores gruppes liv og
vilje styres af gruppens Højere Magt, der kommer til udtryk i vores
Gruppesamvittighed.
Så vi giver slip efter at have
udtrykt det, vi ønsker for gruppen, i tillid til, at udfaldet er det
bedste for gruppen her og nu, også selvom vores eget ønske om et
bestemt udfald ikke er i tråd med det, gruppen vælger som en løsning.
Vi vælger også at have tillid
til, at det er vigtigt, at vores stemme bliver hørt og således
bidrager til at skabemanifestere
det grundlag, der gør det muligt for vores Gruppesamvittighed at komme
frem til en velinformeret og afbalanceret beslutning; så det er
livsvigtigt for gruppen, at vi siger det, vi mener, hvad enten det
endelige udfald viser sig at være i tråd med vores individuelle
perspektiver eller ej.
Sommetider kan det ske, at
gruppen beslutter at anvende vores forslag som handlingsgrundlag på et
senere tidspunkt.
Vi prøver ikke på at regne ud,
hvad der forårsagede denne ændring, men vi stoler på, at vores
Gruppesamvittighed, både den gang og nu, har fundet frem til netop den
løsning, der var bedst på det pågældende tidspunkt.
DET
ENESTE FORNØDNE FOR MEDLEMSKAB AF ACTIVE
ADDICTIONS ANONYMOUS ER ET ØNSKE OM AT HOLDE
OP MED AT BRUGE VORES ADDIKTION til kronisk utilfredshed.
I Tradition Tre åbner vi os
både som enkeltindivider og som gruppe for den kendsgerning, at vi
ikke kan bedømme andre menneskers liv og bevæggrunde ved at se på dem
udefra.
Vi er ærlige, når vi
indrømmer, at vi aldrig kan vide, om et andet menneske har et ønske om
at opgive sin utilfredshed med sig selv, andre og livet.
Det er op til hver enkelt af
os at afgøre med os selv ved hjælp af Programmet, vores Sponsor og
vores Højere Magt, om vi har et ønske om at opgive vores utilfredshed
med os selv og derved med andre og vores liv.
Derfor byder vi enhver
velkommen, som udtrykker et ønske om at opgive sin utilfredshed.
Hvis en person ombestemmer sig
og forlader gruppen for senere at komme tilbage, byder vi ham/hende
velkommen lige så mange gange, som han/hun endnu en gang er nået frem
til dette ønske.
Enhver
ACADAN gruppe ER selvbestemmende, undtagen i sager, der påvirker
ACADAN som helhed; PÅ SAMME MÅDE HAR HVERT MEDLEM AF GRUPPEN RETTEN
TIL AT VÆRE SELVBESTEMMENDE
UNDTAGEN I SAGER, DER PÅVIRKER GRUPPEN OG AcAdAn SOM HELHED.
En Active Addictions Anonymous
gruppe er en gruppe, der følger de Tolv Trin og de Tolv Traditioner i
Active Addictions Anonymous.
Indenfor denne ramme er enhver
gruppe selvbestemmende om, hvordan den ønsker at opsætte sine møder,
at byde nykommere velkommen, at have skiftende emner på mødet, at lave
Trinmøder, Traditionsmøder osv..
Vi har friheden til at gøre
dette, så længe det ikke påvirker andre grupper eller Active
Addictions Anonymous som helhed.
På samme måde har enhver af os
friheden til at være AcAdAn medlemmer på en hvilken som helst måde,
som vi hver især føler er bedst for os, så længe vi gør det indenfor
de foreslåede retningslinjer fra de Tolv Trin og Tolv Traditioner i
AcAdAn.
Vi har friheden til gøre
dette, såfremt det ikke påvirker gruppen, andre grupper eller Active
Addictions Anonymous som helhed.
En
ACADAN gruppe bør aldrig godkende, finansiere eller låne ACADAN
navnet ud til noget beslægtet
forehavende eller Udenforstående foretagende for, at
penge- ejendom-, magt- eller prestige
spørgsmål ikke skal aflede os fra vores GRUNDLÆGGENDE FORMÅL
En AcAdAn Gruppes
grundlæggende formål er af åndelig art, og i samme øjeblik vi begynder
at blive optaget af penge- ejendoms- magt- og prestigespørgsmål,
bliver vi afledt fra vores grundlæggende formål.
Vi bruger derfor ikke AcAdAn resurser på at godkende, finansiere eller
låne AcAdAn navnet ud til noget beslægtet forehavende eller
udenforstående foretagende, fordi en sådan sammenblanding af Active
Addictions Anonymous med andre forehavender, der har et formål, der
ligner vores, let kan skabemanifestere
en situation, hvor magt, prestige og diskussioner om penge og
ejendomsret kan aflede os fra vores grundlæggende formål.
Enhver
ACADAN gruppe bør klare sig selv FULDT UD og afslå bidrag udefra.
Enhver AcAdAn Gruppes formål
er det samme, og det er væsentligt for os, at vi ikke binder os til
noget andet formål.
Hvis vi modtog økonomiske
eller andre bidrag, som foredragsholdere eller litteratur fra
beslægtede forehavender, ville vores arbejde med os selv og vores
budskab hurtigt komme ud af kurs.
På stiftelsestidspunktet for Active Addictions Anonymous bestod vores litteratur af fire bøger: Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv, Én Sponsors forslag til at arbejde med Programmet i Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv, Daglige kontemplationer for medlemmer af Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv og Sjette Trins Analyser for medlemmer af Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv.
Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv indeholder medlemmers samlede erfaringer med Trin og Traditioner i Active Addictions Anonymous.
Én Sponsors forslag til at arbejde med Programmet i Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv beskriver, hvordan vi kan arbejde med Programmet i Active Addictions Anonymous, men vi har friheden til at vælge at arbejde med programmet på en hvilken som helst anden måde, bare det virker for os.
Daglige kontemplationer for medlemmer af Active Addictions Anonymous - Det Vilde Liv er citater fra vores Program med kommentarer, der kan bruges til at overveje forskellige aspekter af vores Program.
Og
Sjette
Trins Analyser for medlemmer af Active Addictions Anonymous - Det
Vilde Liv
er en samling af Sjette Trins Analyser med Smertens og Glædens Ringe
som
grundlaget.
Active
Addictions Anonymous er et
ikke-kommercielt Fællesskab, og som sådan giver vi vores litteratur
videre til
enhver, der ønsker at læse den, ved at stille den gratis til rådighed.
Dette kan gøres ved at låne
vores bøger ud og tillade kopiering af dem og ved at give adgang til
vores litteratur på internettet under overskriften Active Addictions
Anonymous og tillade enhver at downloade den gratis.
Selv når der ikke synes at
være bånd forbundet med udefra kommende bidrag afslår vi dem, fordi vi
har opdaget, at den pris, vi måske må betale på indirekte og
uforudsete måder, kan give anledning til uenighed og strid.
Der er intet til hindring for,
at vi som enkeltindivider kan deltage i andre forehavender af
beslægtet art, men en Active Addictions Anonymous Gruppe stræber efter
at holde alting enkelt ved at opretholde det, der er karakteristisk
for en AcAdAn Gruppe på sin plads, og vores andre aktiviteter af en
lignende art på deres plads.
Derfor afslår vores gruppe
bidrag udefra, og det indebærer, at vi klarer os selv økonomisk.
Vi lader ‘hatten’ gå rundt i
vores AcAdAn møder, og hver af os bidrager til lejen af lokalet og til
kaffen eller andre forfriskningerne og til at betale andre gruppe
udgifter efter vores ønske og evne.
Sommetider ønsker vi at give
lidt mere, end gruppen behøver, men vi er omhyggelige med ikke at
overdrive vores bidrag, for vi er et Fællesskab og undgår idéen om, at
en enkelt person eller nogle få giver meget mere end deres rimelige
andel.
Hvis vi har lyst til det, kan
vi give vores gruppes overskud til vores Område Service Komite for at
hjælpe til med midler til vores andre kollektive tjenester som
mødelister, konvent etc.
Hvis vores Område Service
Komite har et overskud i deres kasse, kan de give det videre til World
Service Office for at dække deres udgifter til at trykke vores bøger
og andet materiale med henblik på at give Active Addictions
Anonymous’s budskab videre.
Active
Addictions Anonymous bør altid forblive ikke-professionel, men vores
service-centre kan ansætte særlige medarbejdere.
Det væsentlige punkt i denne
Tradition er, at vi hjælper hinanden som ligemænd og kvinder med vores
indsats for at opnå tilfredshed, og vores profession eller status i
samfundet har derfor ingen relevans i AcAdAn.
Ved ikke at se på vores
profession eller status sikrer vi, at vi forbliver
ikke-professionelle, når vi tjener AcAdAn.
I AcAdAn ansætter vi hverken
professionelle såsom læger, psykiatere, rådgivere og terapeuter eller
åbner faciliteter som behandlingscentre, hospitaler, klubhuse og
halv-vejs huse.
Det betyder dog ikke, at vi
ikke kan ansætte særlige medarbejdere med særlige kvalifikationer, for
eksempel til at trykke og producere vores litteratur og amuletter og
andet arbejde, som medlemmerne ikke selv er i stand til at udføre.
På denne måde, opretholder vi
en klar skillelinje mellem professionelle og særlige medarbejdere og
følger således Tradition Otte i vores AcAdAn tjeneste.
ACADAN
som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan skabeMANIFESTERE
service kommissioner eller komitéer, som er direkte ansvarlige
overfor dem, de tjener.
Vores Trin og Traditioner er
organiseret i en bestemt rækkefølge og orden, og når vi siger, at
Active Addictions Anonymous aldrig bør organiseres, mener vi, at det
aldrig bør organiseres på en sådan måde, at det giver enkeltindivider
kontrol over Active Addictions Anonymous på nogle områder, og dermed
gør dem i stand til at styre AcAdAn i en bestemt retning.
Active Addictions Anonymous er
et Fællesskab, der styres af vores Gruppesamvittighed, og
Gruppesamvittigheden kommer til udtryk, når hvert enkelt medlems
stemme bliver hørt og taget i betragtning, inden gruppen tager en
beslutning.
Tradition Ni åbner mulighed
for, at vi kan oprette servicekommissioner og kommitter, hvis vi
ønsker at udføre et større projekt som et konvent, men de, der påtager
sig denne tjeneste, er direkte ansvarlige overfor dem, de tjener.
Active
Addictions Anonymous har ingen mening om udenforstående emner;
derfor bør ACADAN navnet aldrig drages ind i offentlige debatter.
Vi ved, at ingen enkelt person
kan tale for gruppen eller for Active Addictions Anonymous som helhed
i offentlige debatter, og derfor taler vi ikke på gruppens vegne eller
på vegne af Active Addictions Anonymous som helhed.
Vi efterlader ingen tvivl om,
at det er vores personlige mening, vi udtrykker, og ikke nødvendigvis
AcAdAns mening.
Dermed opretholder vi den
Tiende Tradition.
Når vi samspiller med den ydre
verden – både med offentligheden og når vi giver budskabet videre til
andre, der lider under en addiktion til kronisk utilfredshed – i løbet
af vores AcAdAn tjeneste, praktiserer vi Tradition Ti ved ikke at
udtrykke noget om udenforstående emner så som religion,
behandlingshjem, politik og behandlingsmetoder etc.
Vi afholder os fra at godkende
eller modsætte os emner eller sager udenfor AcAdAn.
Vi giver bedst vores AcAdAn
budskab videre, når vi simpelthen deler om vores helbredelse,
udtrykker vores erfaringer fra vores arbejde med AcAdAn Programmet, og
hvordan Programmet har hjulpet os, fordi vi dermed giver andre håb om,
at også de kan opnå tilfredshed, og desuden får de på denne måde
styrken til at begynde deres helbredelsesrejse frem mod tilfredshed
med sig selv, andre og deres liv..
Vores
politik i offentlige forbindelser er baseret på tiltrækning frem for
agitation;
hvad angår INTERNET, presse, radio, TV og film bør personlig
anonymitet altid bevares.
Når vi taler om Active
Addictions Anonymous i offentlige forbindelser, agiterer vi ikke for
vores Program.
Vi har tillid til, at
Programmet vil virke tiltrækkende på de, der søger det samme som os.
Selvom vi
gerne
fortæller om vores medlemskab af Active Addictions Anonymous, når
andre udtrykker et ønske om at høre om det, præsenterer vi ikke vores
opfattelse af Programmet som de synspunkter, der er gældende for
Active Addictions Anonymous som helhed, og vi prøver ej heller på at
overvælde andre med vores opfattelser eller at handle som om, vi står
inde for AcAdAn.
Når vi optræder i medierne,
hvad enten det er internet, presse, radio, TV eller film for at dele
om AcAdAns budskab, opretholder vi personlig anonymitet på samme måde.
På den måde beskytter vi AcAdAn fra den uheldige virkning som et
muligt tilbagefald eller andre fejl, vi begår, i samfundet, ville have
for AcAdAn som helhed.
Eftersom denne Tradition handler om vores offentlige indsatser, kan en
måde, hvorpå vi kan praktisere principperne i Elvte Tradition, være,
at vi sikrer os, at vi giver AcAdAns budskab videre i offentlige
forbindelser og ikke vores personlige opfattelse af Programmet.
Anonymitet
er det åndelige grundlag for alle vores traditioner, der til
stadighed minder os om,
at LADE principper gå forud for personLIGHEDER.
Det er vigtigt for os, at vi
kan udtrykke os frit i vores gruppe, men dette er kun muligt, hvis vi
har tillid til, at det, vi udtrykker, ikke bliver sagt til eller
diskuterer med andre efter mødet.
Derfor hverken diskuterer vi
eller kommenterer, hvad der blev delt på mødet og af hvem.
Sommetider føler vi et behov
for at give noget videre, vi hørte på mødet, der muligvis kan hjælpe
en anden, og vi kan gøre dette ved ikke at sætte navn på den person,
der udtrykte det guldkorn, vi ønsker at give videre.
Vi udtrykker vores mening om
principperne både i og udenfor gruppen, men vi forsøger ikke at
overvælde eller overmande andre med vores forståelse.
Vi tillader andre at tage
principperne til hjerte i det tempo, de ønsker, for vi ved, at
Programmet kun vil virke for dem, der ønsker at tage det til hjerte.
Vi indrømmer, at det er vores
personlige opfattelse, vi udtrykker, når vi taler om principperne, og
er samtidigt klar over, at andre gør det samme.
På den måde tager vi ikke
anstød af, at nogle udtrykker principperne på en måde, vi ikke kan
forholde os til.
Vi lytter til budskabet i
stedet for til vores opfattelse af budbringeren, og på den måde
opretholder vi anonymiteten og lader principperne gå forud for de
implicerede personer.
1) Princippet i Første
Tradition er Fællesskab:
Slogan: Sammen kan vi gennemføre det, vi ikke kan gennemføre
alene.
2) Princippet i Anden
Tradition er Tjeneste:
Slogan: Jeg tjener ikke for at ophøje mig selv, men for at give
livskraft til de principper, jeg ønsker at fremme.
3) Princippet i Tredje
Tradition er Tolerance:
Slogan: Tolerance fremmer forståelsen.
4) Princippet i Fjerde
Tradition er Sindsro:
Slogan: At mødes og skilles og mødes igen er livets betingelse for
alle skabningermanifestationer.
5) Princippet i Femte
Tradition er Taknemmelighed:
Slogan: Gensidig værdsættelse glæder hjertet.
6) Princippet i Sjette
Tradition er Livskraft:
Slogan: Jeg frigør mig fra det, der ikke tjener mine formål.
7) Princippet i Syvende
Tradition er Enkelhed:
Slogan: En plads til hver en ting og hver ting på sin plads.
8) Princippet i Ottende
Tradition er Respekt:
Slogan: Lev, og lad leve.
9) Princippet i Niende
Tradition er Ansvarlighed:
Slogan: Jeg tjener med glæde eller slet ikke.
10) Princippet i Tiende
Tradition er Anonymitet:
Slogan: Jeg taler for mig selv om mig selv.
11) Princippet i Elvte
Tradition er Sandhed:
Slogan: Min sandhed er ikke hele sandheden.
12) Princippet i Tolvte
Tradition er Frihed:
Slogan: Jeg tager det til hjerte, som jeg kan bruge, og lader
resten ligge.
Hvordan viste jeg tillid til,
at frihed fra frihed er min sande frihed?
APPENDIKS
A
DE FIRE STORE RINGE AF SMERTE
APPENDIKS
B
DE FIRE SMÅ RINGE AF SMERTE
APPENDIKS
C
DE FIRE MINIRINGE AF SMERTE
APPENDIKS
D
DE FIRE MIKRORINGE AF SMERTE
APPENDIKS
E
DE FIRE NANORINGE AF SMERTE
APPENDIKS
F
DE FIRE STORE RINGE AF GLÆDE
APPENDIKS
G
DE FIRE SMÅ RINGE AF GLÆDE
APPENDIKS
H
DE FIRE MINIRINGE AF GLÆDE
APPENDIKS
I
DE FIRE MIKRORINGE AF GLÆDE
APPENDIKS
J
DE FIRE NANORINGE AF GLÆDE
APPENDIKS
K
GERRIGHEDENS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
L
MISUNDELSENS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
M
HADETS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
N
HOVMODETS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
O
TROENS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
P
HÅBETS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
Q
KÆRLIGHEDENS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
APPENDIKS
R
SANDHEDENS LILLE RING, MINIRING, MIKRORING OG NANORING
Vi foreslår følgende mødeform
for Active Addictions Anonymous Møder:
Vi går nu videre med at fejre
medlemmers mødedeltagelse i Active Addictions Anonymous
Er der nogen, der har deltaget i mellem 2 og 29 møder i Active
Addictions Anonymous i dag?
Er der nogen, der har deltaget i 30 Active Addictions Anonymous møder
i dag?
Er der nogen, der har deltaget i 60 Active Addictions Anonymous møder
i dag?
90 møder? 180 møder? 270 møder? 365 møder? Flere møder?
Hvis et medlem ønsker at fejre sin
mødedeltagelse med Fællesskabet, giv ham/hende den Active Addictions
Anonymous amulet, der har antallet af hans/hendes møder på den ene
side og AcAdAn symbolet på den anden side, efter, at medlemmet har
valgt symbolets dagside eller natside som sin amulet og efter, at
amuletten har været sendt rundt til alle medlemmer for at give dem
lejlighed til at oplade den med deres velsignelser og gode ønsker
for medlemmets fremtid.
Gå
videre til den næste del af fejringerne ved at spørge:
Er der nogen, der ønsker at fejre afslutningen af et Trin i Active
Addictions Anonymous ved at dele deres erfaringer med det Trin i vores
møde i dag efter gruppeoplæsningerne?
Hvis et medlem ønsker at fejre
afslutningen af et Trin med Fællesskabet, giv medlemmet den Active
Addictions Anonymous amulet, der har navnet på det Trin, han/hun har
færdiggjort på den ene side og AcAdAn symbolet på den anden side,
efter, at medlemmet har valgt dagsiden eller natsiden af AcAdAn
symbolet som sin amulet og efter, at den har været sendt rundt til
alle medlemmer for at give dem lejlighed til at oplade den med deres
velsignelser og gode ønsker for medlemmets fremtid.
Afslut
fejringerne ved at sige:
Tak for at fejre jeres helbredelses-milepæle med os i dag.
Jeg giver nu ordet tilbage til mødelederen, _______.
Tak!
Mødelederen siger:
Mit navn er ____, og jeg er en aktiv addikt.
Lad os nu gå videre med vores gruppeoplæsninger.
Vælg medlemmer til at læse en eller flere af gruppeoplæsningerne, og
bed dem læse det højt for gruppen ved at sige:
Jeg beder (medlemmets navn) om at læse (navnet på
oplæsningen) for os.
Gruppe oplæsningerne kan læses i følgende orden:
Hvem har sygdommen aktiv addiktion?
Hvad er Active Addictions Anonymous?
Hvorfor er vi her?
Programmet i Active Addictions Anonymous.
Tag det roligt!
Efter
gruppe-oplæsningerne, siger mødelederen:
Jeg beder nu de medlemmer, der har afsluttet arbejdet med et Trin i
Active Addictions Anonymous, om at kommer her op og dele deres
erfaringer med deres arbejde på dette Trin med Fællesskabet.
Byd disse medlemmer velkommen til at
dele deres erfaring med Fællesskabet.
Når de er færdige med at dele, sig.
Jeg åbner nu mødet for medlemmer, der ønsker at dele og sender ordet
lokalet rundt.
De, der foretrækker at lytte i dag, kan præsentere sig og sige, at de
ønsker at lytte i dag og give ordet videre til næste medlem.
Ved afslutningen af denne del af
mødet, afslutter mødelederen mødet ved at sige:
Jeg afslutter nu mødet med vores afsluttende oplæsninger.
Vælg medlemmer til at læse en eller
flere af gruppeoplæsningerne, og bed dem læse den for gruppen ved at
sige:
Jeg beder (medlemmets navn)
om at læse (navnet på oplæsningen)
for os.
Gruppeoplæsningerne kan læses i
følgende orden:
De Tolv Traditioner i Active
Addictions Anonymous.
Hvad kan jeg gøre?
Bare for i dag.
Jeg afslutter nu dette møde med vores afsluttende oplæsninger.
Vælg medlemmer til at læse
en eller flere af gruppe oplæsningerne og bed dem om a læse det højt
for gruppen ved at sige:
Jeg beder (medlemmets navn) om at læse (oplæsningens navn)
for os.
Gruppeoplæsningerne kan
læses i følgende orden:
De Tolv Traditioner i
Active Addictions Anonymous.
Hvad kan jeg gøre?
Bare for i dag.
Efter
oplæsningerne læser mødelederen AcAdAn meddelelser, hvis der er
nogen, og tilføjer:
Hvis et medlem ønsker at åbne et nyt møde i AcAdAn, foreslår vi, at
han/hun følger forslaget til mødeform, der findes i slutningen af
vores grundlæggende bog: Active
Addictions Anonymous – Det Vilde Liv.
Alle medlemmer kan finde vores litteratur til gratis download på
Internettet på denne adresse:
Til sidst afslutter mødelederen mødet
ved at sige:
Jeg takker jer alle for at deltage i dette møde og for at dele jeres
erfaring, styrke og håb med os om, hvordan vi kan komme os over vores
addiktion til kroniske utilfredshed og dermed komme til at leve et
tilfredst liv.
Og vi afslutter nu vores møde sammen med Sindsrobønnen, som vores
gruppe har valgt fra Trin Elleve i vores litteratur.
Bliv ved med at komme tilbage! Vi har
brug for dig!